1. skoledag 2011

forside.jpg

Så blev det nye skoleår skudt igang. Morgensang, hvor alle de nye elever blev præcenteret, og med den traditionsrige fortælling om KlodsHans og hans brødre. Således oplivet åndeligt, fik børn og voksne rundstykker, kaffe, te og kakao, mens snakken gik livligt. Mens børnene var i klassen, og bl.a. fik deres nye skoleskema, fortsatte mange forældre med at snakke og hygge sig. Alle klasserne blev fotograferet og billederne kan ses under de enkelte klasser.

Klassebilleder

Tinas-klasse-x.jpg

I år er den almindelige fotografering blevet aflyst, men vi besluttede os i sidste øjeblik til alligevel lige at tage klassebilleder, så vi kan huske dette års klasser.Der var en del, der havde forstået det på den måde, at der også blev taget portrætter af hver elev, men det bliver der altså desværre ikke i år. Vejret var desværre ikke så godt den dag, vi tog billederne på skolen, så vi måtte rykke indenfor, og da lyset ikke var så godt, har jeg besluttet, at billederne i år bliver i sort/hvid Alle billederne er til fri afbenyttelse. Hvis I skriver en mail til mig, kan I få tilsendt filerne, og så kan I selv udprinte eller få dem lavet i en fotobutik.

Med venlig hilsen [pe2-gallery class="alignleft" ] [/pe2-gallery] Mette Johnsen mette@rjohnsen.com

[pe2-gallery class="alignleft" ] 7.8 klasse.jpgAnders klasse.jpgAskehuset.jpgFællesbillede.jpgLises klasse.jpgLærerne.jpgMonas klasse.jpgThomas klasse.jpgTinas klasse.jpg[/pe2-gallery]

Cykelsponsorløb 2011

Kære forældre og støttekreds!

Tiden er inde, til at kæden skal smøres, cyklen pumpes og sadlen tilpasses, så I kan komme i gang med træningen til det årlige cykelsponsorløb. Endvidere skal sponsorater opsøges, for at de kan underskrive sponsorsedlen (Sponsorsedel grp 1, Sponsorsedel grp 2-3).

Lørdag d. 18. juni 2011 kl. 10

Vi møder op med cykel, den obligatoriske cykelhjelm og sponsorsedlen, som skal afleveres i sekretariatet!

Sponsorsedlen er vedhæftet mailen eller kan hentes på skolen. Husk at sige til sponsoraterne, at det er pr. kørt kilometer, de skal betale, dog er det for den yngste gruppe (gr. 1) for hver kørt omgang på hockeybanen J.

Der bliver selvfølgelig præmie til den, der har kørt længst samt til den, der har kørt flest penge ind – i hver gruppe.

Der vil være mulighed for at købe sandwich, pølser, kage, slush ice, sodavand, øl, kaffe og the. Hertil har vi brug for nogle hjælpere. Se nederst på siden.

  • Gr. 1 - er de små, der kører på to,tre og firehjulede køretøjer på hockeybanen
  • Gr. 2 - er børn til og med 5.kl.
  • Gr. 3 - er børn fra 6.kl. og voksne.

Programmet ser således ud:

  • Kl. 10.00 – 11.00 gr. 3 cykler
  • Kl. 11.15 – 12.15 gr. 2 cykler
  • Kl. 12.30 – 13.00 gr. 1 cykler
  • Kl. 13.00– Ponyridning
  • Kl. 14.ca. - Musik på scenen og præmieuddeling.

VIGTIGT – VIGTIGT – VIGTIGT – VIGTIG - VIGTIGT !!!!!!!!

Hvad vil DU gerne hjælpe med:

  • Køkken og bod 12 personer.
  • Vagter ved posterne 15 personer.
  • Karina skal bruge 2 til ponyridning.
  • Bage kage

Kontakt Stine og Jesper eller skriv jer på plakaten, der hænger på skolen Senest d. 10. Juni.

24661398 / 24661399 Stine@GuldbrandRasmussen.dk

Mvh. Cykelsponsorudvalget

Referat Generalforsamlingen d. 31.3.2011

  235 Folkeoplysning

Ca. 58 fremmødte – heraf er der ca. 36 stemmeberettigede.

 

1)      a. Valg af dirigent: Grethe Kirk – generalforsamlingen er godkendt og lovlig indkaldt.

b. Valg af stemmetællere: Anders Damsgaard, Kisser Bjerregård og Aage Visby.

c. Forretningsordenen blev godkendt

 

2)      a. Annette Kjellerup aflagde beretning – vedhæftet i bilag. Beretning blev godkendt.

b. Lars E. Nielsen aflagde skolens beretning – vedhæftet i bilag.

 

3)      Regnskabet blev fremlagt af revisor Ove Lemvigh.  Regnskabet, der viser et lille overskud på kr. 9.645,-.

 

4)      Valg af revisor: Ove Lemvigh v/Brandt Revision og Rådgivning blev valgt.

 

5)      Skolepenge 2010/2011; 1. barn 850,- /  2. barn 485,- / 3. barn+ 0,-

SFO 2010/2011; 1. barn 990,- / 2. barn 560,- / 3.barn + 0,-  / Eftermiddagsmodul 555,-

Forslag vedtaget.

 

6)      Tilsynsførende Grethe Kirk fremlagde beretningen. Vedhæftet i bilag.

 

7)      Stine Rasmussen – opfordrede til at der blev tilmeldt til forårsfesten. Ina Christoffersen efterlyste den kvinde, der havde en rullemaskine til rulning af duge og de folk, der skal hjælpe i morgen til indvielsen. Ruth Visby – der er masser af glemmetøj, så det bedes sorteret og hjemtages. Resten går til velgørende formål. Anders Damsgaard reklamerede for T-shirts, der sælges i morgen. Mette Johnsen reklamerede for skolens kalender. På fredag d. 8. april kl. 19:00 er der generalprøve på forårsfestens teaterforestilling.

Kaffepause indlagt

 

Referat af valgmøde torsdag d. 31. marts 2011

1)      Valg af mødeleder; Grethe Kirk – Stemmetællere: Anders Damsgaard, Kisser Bjerregaard og Aage Visby.

2)      a. Bent Nørager og Annette Kjellerup på valg. Begge blev genvalgt. b. 1. suppleant Mette Johnsen (22 stemmer), 2. suppleant Ina Christoffersen (8 stemmer).

3)      Valg af tilsynsførende: Grethe Kirk blev genvalgt.

 

297 Den mindste klump

 

 

Thorsted, den 31.3.2011

 

 

 

Grethe Kirk                                                              Lisbeth Christensen

Dirigent                                                                    Sekretær

 

 

 

 

 

Skoleåret er ved at rinde ud, lejrskolerne i fuld gang...

Kære Forældre Skoleåret er ved at rinde ud, lejrskolerne i fuld gang og planlægningen af næste skoleår snart færdig.

Det har været et meget specielt år med byggeri og sygdom og vikarer og nye børn og familier, og alligevel har året også lignet de foregående. Der er børn, der har slået knæet og skal trøstes, der er børn, der har lært at dividere, og andre har fundet den længste mælkebøtte. Der er børn, der har fundet hinanden ad sære omveje, og guitarer, stemmejern og pensler er blevet godt brugt. Der er trods svære odds blevet vist omsorg og nærvær, overbærenhed og begejstring, stor glæde og stille eftertænksomhed, og det landskab, vi kender som Thorsted friskole, har ændret form og betydning, som det altid sker, når der er mennesker til stede.

Gul og grøn tager på lejrskole i ugerne 21 og 23 (ingen skolebusser i disse uger), og så er der allerede sommerfest for alle børn og forældre (husk kaffekurv) onsdag d. 22. juni kl. 19.00 Forinden har den nye bh-klasse været på prøveskole 6. – 8. juni, alle har været i de nye klasser mandag d. 20. juni og fredag d. 24. juni er det slut kl. 12.00.

Det nye skoleår begynder traditionen tro med rundstykker og drikkelse og morgensang for alle, der har lyst til at skubbe det i gang. Det foregår mandag d. 15. august kl. 8.30.

Jeg medsender brev fra Lena, og som I kan læse her, regner hun med at være klar til det nye skoleår. Her må vi så undvære Tina, der går på barsel, men så kommer Anna tilbage. Vikar for Tina bliver Thomas.

Jeg vil hermed ønske jer alle en god og helsebringende sommer og et vel mødt til august.

Kærlig hilsen

Lars

Bestyrelsens beretning 2011

2010-bestyrelsen.jpg

Så er endnu et år gået af Thorsted Friskoles historie. 137 gange har der tidligere stået en formand på talerstolen for at afholde årsberetningen. Som tidligere skal beretningen indeholde fortællingen om hvad der er foregået på skolen, sfo og i børnehaven i det forgangne år, men også indeholde nogle af de tanker og overvejelser, som bestyrelsen i årets løb har tumlet med og hvor vi forestiller os at fremtiden skal bringe os hen. Sidste år tog vi på generalforsamlingen den beslutning, at vi skulle satse maksimalt 8 millioner kroner, og så bygge den tilbygning, som var skitseret.  Det er klart, at det har fyldt temmelig meget af bestyrelsesarbejdet, men andre opgaver har også skullet passes, da vi jo gerne skulle have skolen til at køre så godt som muligt under de betingelser, som byggeriet har stillet. Derfor har dette år været et meget usædvanligt år.

Udenfor skolen, både lokalt med en skoledebat på folkeskoleområdet, såvel på det kommunale plan med de økonomiske og fysiske udfordringer, som på landsplan, med de indholdsmæssige og politiske udfordringer, debatteres, argumenteres og diskuteres på livet løs. Fremtiden indenfor grundskolen, synes at være usikker og uden en konsekvent ideologi. Det skaber utryghed og usikkerhed, og mange gange en følelse af afmagt. Denne usikkerhed sender også sine fang tråde ind på Thorsted Friskoles område. Vi i bestyrelsen håber og tror dog, at med den lange tradition med Grundtvig og Kold som ledetråde, kan der skabes rum, hvor der er tid til nærvær og eftertanke, og derved en tryghed på fremtiden, hvis vi alle vil give den tid, der skal til. Dette rum giver børnene, men også vi voksne, en mulighed for at navigere i den meget omskiftelige verden.

Gennem det forgangne år, har de meget snævre fysiske rammer, kombineret med at der i løbet af foråret 2010, kom flere familier til skolen og Askehuset, gjort det åndelige rum svært at finde. De ansatte og børnene har kæmpet sammen, det har været svært for mange og tæret på resurserne. Det har været en lang periode, hvor bestyrelse og forældre har måttet stå en smule på sidelinjen, og prøve at støtte så godt vi kunne, og prøve at presse byggeprocessen igennem så hurtigt som muligt. Vi kan dog se, at allerede nu med små 14 dage med mere fysisk plads, synes der at komme mere åndeligt rum tilbage til børn og ansatte. Nu skal vi forældre give plads og tid til, at skolen kan finde tilbage til de gamle traditioner og dermed den tryghed som vi alle higer efter. Jeg synes det er godt gået, at der er blevet kæmpet og stridt, men ikke en gang har vi hørt en beklagelse fra ansatte. Jeg er sikker på, at I må være gået styrket gennem denne proces. Børnene, har for de flestes vedkommende også lært nye sider af sig selv og hinanden at kende gennem en periode, hvor man bliver klemt fysisk. Man lærer dog først noget her bagefter, hvor man kan stå og se tilbage. Det skal vi, som forældre hjælpe hinanden og børnene med at bruge.

De traditioner, som ikke har været slækket på gennem hele året, er dagens start. Det er måske i virkeligheden hele grundlaget på den Grundtvig – Kold’ske livsopfattelse, der her bliver udmøntet fysisk. Morgensang med fadervor, et væld af salmer og sange

En historie, fortalt fra hjertet og selvfølgelig de fælles beskeder om den nærmeste fremtid. Morgensangen, som vækker store og små, herefter morgensport, hvor blodet kommer til at rulle og finde op til hjernen, og endeligt med en nybagt bolle og et stykke frugt i hånden at finde sin læse makker, gør, at der er alle muligheder for at få startet dagen på den bedst tænkelige måde.

Men der har også været lyst og overskud til at prøve en ny måde at undervise på. Begrebet temaundervisning er blevet udbygget og afprøvet på godt og ondt. Det har været spændende og noget er gået godt og noget er gået knap så godt, men det at turde prøve nye veje, med rod i den grundlæggende ideologi, er en styrke, som vi i bestyrelsen meget gerne støtter op om.

Der har været årlige traditioner, som er blevet holdt i hævd, måske på en lidt anden måde end tidligere, bl.a. blev Luciaoptoget holdt i morgensangslokalet og fastelavn i år afholdt udenfor, mens bl.a. cykelsponsorløb og Møgelø turen foregik fuldstændig som det plejede.

Andre traditioner har det desværre været nødvendigt at opgive – nemlig basaren og teaterperioden for børnene. Det er vi NØDT til at genoptage dobbelt så godt det næste år.

En af de traditioner, der dog er blevet styrket og udbygget i år er den tradition der er her på stedet, nemlig at vi kan løfte i flok. De seneste to år har der været arbejdet med det store projekt, som vi voksne i aften for første gang sidder i sammen.  Siden sidste år, hvor generalforsamlingen med stort flertal vedtog at kaste sig ud i at bygge en tilbygning, har rigtig mange støttekredsmedlemmer og forældre, men også ansatte, smidt alle de fritidsaktiviteter de havde på hylden og har lagt sin fritid her. Der er blevet holdt finansmøder, planlægningsmøder, revet ned, bygget op og bygget om, lavet mad og ryddet op, men også hygget i rigtig rigtig mange timer – om aftenen og i weekenderne. Rigtig mange af jer har ydet økonomiske bidrag, og nogle af jer endog store økonomiske bidrag. Alt i alt, har det været helt unikt og fantastisk at være en bestyrelse, der gerne vil løfte de fysiske forhold på skolen, og så blive støttet og bakket op i det omfang som er sket.

Ikke nok med, at vi nu sammen har skabt en skole med mulighed for at imødegå fremtidige fysiske krav, vi har samtidig, føler vi i bestyrelsen, også styrket sammenholdet mellem forældrene og mellem støttekreds og forældre.

Mange af jer har helt sikkert oplevet, at det at gå sammen med en forældre eller et støttekredsmedlem, og sammen skabe en fælles fremtid for vore børn og børnebørn, giver en mening og en tryghed, der gør en glad. Det giver rigtig meget tilbage, når man giver en del af sig selv til et sådant fællesskab.

Byggeriet er også blevet bemærket ude omkring, og langt flere mennesker, end man måske lige skulle tro, har opdaget at, i Thorsted sker der ting og sager, der er værd at prøve at blive en del af.

I morgen indvier vi officielt tilbygningen. Det betyder ikke, at der ikke fremover er brug for gode frivillige kræfter, for der vil selvfølgelig altid være et og andet, der skal repareres og udbygges. Vi har jo stadig godt 500 m2 gamle bygninger, som kalder på en hånd en gang imellem, og udenfor, når vandet er fordampet, skal vi i gang med at forskønne grunden, indrette flere parkeringspladser, og hvad vi ellers kan finde på.

Den opmærksomhed, som byggeri og det indhold, som skolen tilbyder, har gjort, at vi har været nødt til at udvide Askehuset’s kapacitet til 25 børnehavebørn. Skal der flere børn ind, skal der også her bygges til, og det tror jeg alligevel vi skal vente lidt med! Allerede nu må Askehuset melde alt optaget fra sommeren 2011 og er begyndt at lave venteliste. I det kommunale regi flytter man børn, der skal i skolen ud af børnehaven den 1. april. Så bliver de passet i skolernes SFO. Vores SFO er jo ikke åben før efter skoletid, så de børn, der har gået i en kommunal børnehave og som ønsker at gå i Thorsted Friskole optager vi i Askehuset den 1. april.  Her kommer de så i en gruppe sammen med de andre der skal starte i skolen efter sommerferien. Det kan faktisk blive rigtig godt, at familierne på den måde langsomt får et indblik i livet på friskolen og møder de nye kammerater stille og roligt.

SFO’en – Pomfritten – har også mange børn. Alle de små, som vi siger, altså op til og med 3. klasse, er indmeldt og det betyder at der lige nu er 37 børn her. SFO’en var for få år siden i samme lokaler som børnehaven, men det viste sig, at det gav flere problemer. Løsningen har været, at de skolelokaler, der i sfo-tiden står tomme, anvendes. Det har vist sig at fungere godt, så det vil være løsningen i de kommende år. Efter at tilbygningen er taget i brug, har SFO og børnehaveklassen indrettet sig sammen i det gamle morgensangslokale. Det har indtil nu vist sig at fungere godt, så det kunne godt gå hen og blive en mere permanent løsning.

Også skolen har fået stor tilslutning. PT er der til august 2011 indmeldt 105 børn. Så mange har der ikke været indmeldt, så langt tilbage nogen nulevende kan huske. Det betyder at også i skolen er der begyndt at blive lavet ventelister, da de optimale klassestørrelser ligger på 12 – 15 stykker. Lars vil sikkert fortælle at han har skrevet børn op så langt ud i fremtiden, som det er muligt, hvis man skal vente med at indmelde sit barn til det er født.

Driftsregnskabet bliver nærmere gennemgået af revisoren senere, men jeg kan godt afsløre, at selv om vi har haft et år med store forandringer og megen tumult, er det alligevel lykkedes at ende med et lille positivt resultat. Dette skyldes i høj grad, at så mange timer er lagt som frivilligt arbejde. Det at der bliver lavet mad og kaffe, passet og kørt busser, gjort rent og ryddet sne, lavet pedelarbejde osv., gør at driftsomkostningerne bliver holdt på et minimalt beløb. I år, hvor mange af jer har brugt det meste af jeres fritid på at bygge, er det alligevel lykkedes at holde de øvrige omkostninger nede. Det er godt gået.

Derudover er der ingen indtægt fra basaren i år, og her plejer vi jo at hente næsten 50.000,-.

Regnskabet for byggeriet er desværre ikke færdigt endnu, da de sidste regninger endnu ikke er kommet ind, men jeg kan sige overordnede, at budgettet er overholdt.

Som jeg fortalte tidligere, er der indskrevet en del børn, så vi fra august 2011 bliver ca. 105 børn i skolen og 25 børn i børnehaven, sådan som det ser ud nu. Det giver nogle nye udfordringer, men også nogle nye oplevelser. En af de ting, vi skal have løst er befordringen, som selvfølgelig bliver mere kompliceret med flere børn. Vi har i bestyrelsen endnu ikke helt overblikket over hvorfra og hvor mange børn der kan blive tale om, men det er noget af det første vi skal arbejde med.

Der har på det seneste været nogle problemer med e-mail systemet og hjemmesiden, da den organisation, som vi i sin tid startede hos er ved at lukke ned. Flere af jer har bemærket, at informationerne ikke har været helt stabile. Der bliver derfor arbejdet intens på at lave noget andet, og jeg har lov at sige fra it-gruppen, at vi kan regne med at få en ny hjemmeside fra sidst i april måned. Herfra skulle vi fremover selv kunne hente de forskellige informationer. Det håber vi bliver meget bedre og mere stabilt. Følg med på hjemmesiden, så ved I hvad der sker. Ellers må I bruge det gammelkendte system – kom på skolen så meget I kan, snak med hinanden og de ansatte, vær med når der sker noget og deltag, så kommer der rigtig meget information og meningsudveksling i gang.

Afslutningsvis vil vi gerne takke alle jer, der har lagt så mange timer her, at det har været muligt at bygge 900 m2 flotte lokaler, som er med til at sikre Thorsted Friskole en fremtid. Ordet tak er ikke nok, men gem tiden i hjertet og mærk den glæde det er at være med til at skabe noget stort. Det giver mening.

Tak til alle jer, der gør det muligt at drive en skole, hvor vi kan give vore børn den bedst mulige start på livet. Forældre og støttekreds, der mødes på skolen og i Askehuset både til hverdag og til fest, både når der skal ydes og når der skal nydes. Det er dejligt, da netop dette liv af voksne er med til at give huset den stemning af hjemlig hygge, som giver børnene mulighed for at finde den en indre ro.

Tak for godt samarbejde med Thorsteds øvrige foreninger. Både beboerforeningen og Frimenigheden er gået ind i skolens fremtid med støtte. Også fremover vil skolens lokaler blive brugt som man i gamle dage brugte sognegårdene. Vi er så småt begyndt at snakke om alt det sal, aula og klasselokaler fremover kan bruges til udenfor skoletiden – zumba, badminton, banko, foredrag, musik, cafe osv. osv. – det bliver spændende.

Tak til alle jer ansatte. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at dette ikke kun er et arbejde, der skal overstås, men er en livsstil, hvor I satser hele jer.  Husk nu også at passe på hinanden, både mentalt, ideologisk og fysisk. Det er det overskud I får af hinanden og af de grundlæggende holdninger til livet generelt, der gør, at I har overskud til at kæmpe, græde, juble og diskutere med vore børn og med os forældre. Det er også det der gør Thorsted Friskole!

Som formand vil jeg til sidst takke bestyrelsen for endnu et godt og lærerigt år, hvor meget er blevet diskuteret, og hvor vi også har jublet, kæmpet, men også har holdt hinanden oppe under en stor og vanskelig proces. Vi er om muligt kommet endnu tættere på hinanden, det har været fantastisk.   TAK

Brev fra Lars til forældre og støttekreds - 10 nov. 2010

Så blev det frostvejr og det er dejligt i forhold til al den regn. Ikke at der er noget galt med regnvejr, men når man bygger, og taget ikke er lagt endnu, er det ikke så rart. Som en del af jer allerede har opdaget, har vandet fundet det for godt at løbe ind i den gamlebh.klasse – nu rød klasse – hvorfor vi har måttet tømme den for indhold. Vi er sammen med forsikringsselskabet ved at skabe os et overblik over skaderne, men i mellemtiden er den afdeling afskolen lukket af. Det betyder, at skolen er blevet meget lille i forhold til, hvor mange vi er.

Vi tager derfor på en del ture med de forskellige klasser – dels for at mindske trykket på frikvartererne og dels også fordi der er mange gode steder i det nærmeste nabolag. Vi har også måttet ty til en ugentlig tømning af septiktanken, da det nyanlagte sivesystem ikke fungerer ordentligt endnu.

Der arbejdes selvsagt ihærdigt med at få løst disse problemer, og jeg vil i den forbindelse sige tusinde tak til de ihærdige forældre og støttekredsmedlemmer, der møder op og knokler udover enhver rimelighed. Vi har også ændret på morgensporten. Det er en midlertidig foranstaltning som rulles tilbage, når vi tager de nye lokaler i brug omkring 1. februar. Det er imidlertid vigtigt, at børnene har udetøj/regntøj med i skole hver dag, da vi hver mandag og onsdag morgen alle går tur i skoven.

De andre dage er vi også ude så meget vi kan, så varmt tøj er en god ting. Vi vidste godt, at denne byggeperiode ville blive besværlig for undervisningen, men vi vidste ikke hvordan. I lyset af at vi er over 100 mennesker på alt for lidt plads, synes jeg, det går over al forventning. Der er saft og kraft i lærergruppen, utrættelighed i forældregruppen og humør i børnene. Det er nu, vi høster frugterne af det gode forhold mellem børn og voksne på skolen. Det er dog ikke sådan, at vi ikke glæder os til at flytte i nye lokaler og især glæder vi os til at holde en kæmpe indvielsesfest.

En anden daglig glæde er de mange henvendelser, vi får om optagelse på skolen. I skrivende stund er der til næste år tilmeldt 101 elever, og der er stadig folk, der henvender sig. Vi nærmer os grænsen for hvor mange vi vil være, men mere om det senere. Temaprojekterne fungerer, efter små justeringer rigtig godt, men også det skal I nok høre mere om. November betragtes af mange som en uendelig lang, mørk og trist affære, men jeg synes tiden farer afsted, og at der er meget at glæde sig over. Alt i alt er der stadig masser af liv i den gamle skole.

Kom blot og mærk efter.

Kærlig hilsen Lars

Lad os undervise med fagene og ikke i fagene

I mange år har vi haft emneuger og temaforløb i løbet af skoleåret og har altid haft armene højt hævet af begejstring over oplevelsen med dem. Efter mange og lange diskussioner har vi kastet os ud i, at ekperimentere med det og har sat tema på skemaet hele året. Vi har nu haft et forløb, som startede efter Møgelø, og er nu i gang med det andet. I praksis betyder det, at der ud over den daglige morgensang og morgensport, enten står "klasse" eller "tema" på skemaet.

Formålet med at arbejde med et overordnet tema er, at vi dermed kommer til at undervise med fagene og ikke i fagene. Altså, skrivning, læsning, historie, matematik m.m. bliver brugt dels for at komme ind i emnet og dels for at beskæftige os med emnet. Fordi det dagligt står på skemaet i hele 4 uger, er der mulighed for at komme i dybden samt have god tid. Håbet er endvidere at børn (og voksne!) bliver motiveret gemnnem temaet til at kaste sig ud i og udforske det. Ønsket er at bevare barnets naturlige glæde ved at opdage og lære.

Hver 4. uge kommer børnene på nye hold - de små er fordelt på 3 hold, det samme er de store.

Thorsted Friskole - skoleåret 2010 - 2011

Skoleåret er godt i gang, og mange ting har været som det plejer: Efter blot 2 uger, tog hele skolen til Møgelø, hvor vi belejrede øen en lille ugestid. Som altid var det en fantastisk tur, i år var den dog lidt vådere end vanlig, men det hindrede ingen i at bade, lege i sandet, snitte både, sejle, hænge ud i ruinen, lave aftenunderholdning o.s.v. De voksne har mødtes flere gange bl.a. til det store forældremøde, hvor alle meldte sig flittigt på de forskellige arbejdshold.

Det første skolemøde er også afholdt, hvor Lars fortalte om skolens historie, som han sagde, begyndte for over 1000 år siden - et meget interessant og nuanceret billede af skolens historie, sat i et større perspektiv! Dernæst fortalte Anders om vores eksperiment med at at undervise med tema nærmest hele året. (Det bliver uddybet længere nede på siden). Inden forældre og lærere i de små klasser mødtes i klasserne, blev der vist billeder fra Møgelø, taget af Heine Og Christian fra 7/8 kl.

I fredags - d.1. okt - samledes alle i de nye byggeri til rejsegilde, hvor taler blev holdt, nykomponeret sang blev sunget og pølser og sodavand indtaget.

Det leder ind på emnet byggeri... Som sidste og ganske nyt er det endelig lykkedes skolen - efter flere års forberedelse - at komme i gang med at bygge. Vi ser alle frem til, at det står færdigt en gang i begyndelsen af det nye år. Vi får en helt ny og større sal, 4 klasseværelser, kontor, toiletter, aula m.m. Der kan læses mere om det under linket "byggeri 2010".