Generalforsamling

Første-skoledag-17-of-17.jpg

Onsdag d. 18. april havde vi generalforsamling på Thorsted Friskole, og sikke en dejlig aften det blev! En flot beretning af skolens formand, Lisbeth, og en virkelig gennemarbejdet og velbegrundet tilsynserklæring af skolens tilsynsførende, Dorit.

Her på hjemmesiden under punktet Skolen/Formalia kan I læse beretningerne fra formand og skoleleder, tilsynserklæringen for skoleåret 2017/2018 og referatet fra generalforsamling og valgmøde.

Tusind tak for en massiv og varm opbakning til skolen.

Mads

Forårsfest - Bondebal

DSCF2607-1.jpg

Invitation til Bondebal Nu er det tid, til at få halmen ud af dynen og ned i træskoene. Foråret kommer, solens varme stråler forstærker lugten fra gyllen på markerne og tiltagende fuglesang overdøves af larmen fra de mange traktorer, der præger trafikken og landskabet.

Vi skal ud af vores små varme huse og mødes til fest!

Så find dit bedste Kansas frem eller den rødternede kjole, flet håret og kom til Bondebal på Thorsted Friskole. LØRDAG D. 14. APRIL 2018 kl 18.00.

Årets fest kun for voksne. Sammen skal vi nyde en 2 retters menu (som du ikke selv skal lave!). I baren ”Hos Mette og Michael” skal vi skåle og dele sjove historier med hinanden.

Vi skal grine sammen af de indslag og aktiviteter, der vil være i løbet af aftenen. Danse fødderne ømme til musik af skolens husorkester samt Dj Dronning Magrethe til langt ud på natten.

Oprydning og rengøring søndag klares af Blå klasse og deres forældre, også selvom man ikke deltager i festen, men vi hjælper selvfølgelig hinanden med løbende oprydning aftenen igennem.

Vi glæder os til at sparke foråret i gang med et ordentligt gilde sammen med jer!

Festlige forårshilsner fra bonderøvene i festudvalget.

ALICE I EVENTYRLAND

Plakat-Alice-i-eventyrland.jpg

Kære alle sammen. Vi er nu nået længere end halvvejs i årets teateruger og glasset er halvt fyldt - mindst.

Både børnene og vi er rigtig spændte på at vise jer det færdige resultat. Lige nu er vi ganske vidst lidt forvirrede og overvældede over den store opgave - måske ligesom Alice er det i historien, men vi er også faste i troen på, at det bliver en fantastisk forestilling.

Vi vil derfor gerne indbyde jer til præmiere på ALICE I EVENTYRLAND torsdag d. 8. februar kl. 19.

Vi glæder os til teater, kager og dans.

Kærlig hilsen

Lærerne

ny lærer på Thorsted Friskole

Asger-1-e1495606615768.jpg

Kære Thorsted folk. Jeg har været så heldig, at få et årsvikariat på jeres skole. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og jeg glæder mig til at lære jer at kende.

Lidt om mig selv.

Jeg er far til 3 dejlige børn og bor med børnenes mor, Rikke i færgehuset på Nees, ved færgeoverfarten som forbinder Mors og Thy.

Jeg er uddannet lærer, med linjefagene matematik og samfundsfag og har de sidste 10 år arbejdet som lærer. De fleste af årene på efterskole.

Før jeg blev lærer, optrådte jeg i forskellige lande med mine to kammerater, med en blanding af jonglering, akrobatik og gøgl. Jeg optræder ikke i øjeblikket, mit fokus er andre steder.

Før vi flyttede til Mors boede vi i København, hvor jeg og Rikke tog en krops og træningsuddannelse.

Jeg elsker at windsurfe og i øjeblikket er jeg tosset med freestyle og målet for i år er spinloop og vulcan.

Jeg spiller kampe på det lokale oldboys fodboldhold og på serie 5 og har i de sidste par år spillet basket i Thisted på ”The Crocs”.

Jeg har en fortid med masser af springgymnastik både som udøvende og som træner.

Og så er jeg vegetar.

Jeg glæder mig til at møde jer.

Venlig hilsen Asger