Bestyrelsens beretning 2011

Så er endnu et år gået af Thorsted Friskoles historie. 137 gange har der tidligere stået en formand på talerstolen for at afholde årsberetningen. Som tidligere skal beretningen indeholde fortællingen om hvad der er foregået på skolen, sfo og i børnehaven i det forgangne år, men også indeholde nogle af de tanker og overvejelser, som bestyrelsen i årets løb har tumlet med og hvor vi forestiller os at fremtiden skal bringe os hen. Sidste år tog vi på generalforsamlingen den beslutning, at vi skulle satse maksimalt 8 millioner kroner, og så bygge den tilbygning, som var skitseret.  Det er klart, at det har fyldt temmelig meget af bestyrelsesarbejdet, men andre opgaver har også skullet passes, da vi jo gerne skulle have skolen til at køre så godt som muligt under de betingelser, som byggeriet har stillet. Derfor har dette år været et meget usædvanligt år.

Udenfor skolen, både lokalt med en skoledebat på folkeskoleområdet, såvel på det kommunale plan med de økonomiske og fysiske udfordringer, som på landsplan, med de indholdsmæssige og politiske udfordringer, debatteres, argumenteres og diskuteres på livet løs. Fremtiden indenfor grundskolen, synes at være usikker og uden en konsekvent ideologi. Det skaber utryghed og usikkerhed, og mange gange en følelse af afmagt. Denne usikkerhed sender også sine fang tråde ind på Thorsted Friskoles område. Vi i bestyrelsen håber og tror dog, at med den lange tradition med Grundtvig og Kold som ledetråde, kan der skabes rum, hvor der er tid til nærvær og eftertanke, og derved en tryghed på fremtiden, hvis vi alle vil give den tid, der skal til. Dette rum giver børnene, men også vi voksne, en mulighed for at navigere i den meget omskiftelige verden.

Gennem det forgangne år, har de meget snævre fysiske rammer, kombineret med at der i løbet af foråret 2010, kom flere familier til skolen og Askehuset, gjort det åndelige rum svært at finde. De ansatte og børnene har kæmpet sammen, det har været svært for mange og tæret på resurserne. Det har været en lang periode, hvor bestyrelse og forældre har måttet stå en smule på sidelinjen, og prøve at støtte så godt vi kunne, og prøve at presse byggeprocessen igennem så hurtigt som muligt. Vi kan dog se, at allerede nu med små 14 dage med mere fysisk plads, synes der at komme mere åndeligt rum tilbage til børn og ansatte. Nu skal vi forældre give plads og tid til, at skolen kan finde tilbage til de gamle traditioner og dermed den tryghed som vi alle higer efter. Jeg synes det er godt gået, at der er blevet kæmpet og stridt, men ikke en gang har vi hørt en beklagelse fra ansatte. Jeg er sikker på, at I må være gået styrket gennem denne proces. Børnene, har for de flestes vedkommende også lært nye sider af sig selv og hinanden at kende gennem en periode, hvor man bliver klemt fysisk. Man lærer dog først noget her bagefter, hvor man kan stå og se tilbage. Det skal vi, som forældre hjælpe hinanden og børnene med at bruge.

De traditioner, som ikke har været slækket på gennem hele året, er dagens start. Det er måske i virkeligheden hele grundlaget på den Grundtvig – Kold’ske livsopfattelse, der her bliver udmøntet fysisk. Morgensang med fadervor, et væld af salmer og sange

En historie, fortalt fra hjertet og selvfølgelig de fælles beskeder om den nærmeste fremtid. Morgensangen, som vækker store og små, herefter morgensport, hvor blodet kommer til at rulle og finde op til hjernen, og endeligt med en nybagt bolle og et stykke frugt i hånden at finde sin læse makker, gør, at der er alle muligheder for at få startet dagen på den bedst tænkelige måde.

Men der har også været lyst og overskud til at prøve en ny måde at undervise på. Begrebet temaundervisning er blevet udbygget og afprøvet på godt og ondt. Det har været spændende og noget er gået godt og noget er gået knap så godt, men det at turde prøve nye veje, med rod i den grundlæggende ideologi, er en styrke, som vi i bestyrelsen meget gerne støtter op om.

Der har været årlige traditioner, som er blevet holdt i hævd, måske på en lidt anden måde end tidligere, bl.a. blev Luciaoptoget holdt i morgensangslokalet og fastelavn i år afholdt udenfor, mens bl.a. cykelsponsorløb og Møgelø turen foregik fuldstændig som det plejede.

Andre traditioner har det desværre været nødvendigt at opgive – nemlig basaren og teaterperioden for børnene. Det er vi NØDT til at genoptage dobbelt så godt det næste år.

En af de traditioner, der dog er blevet styrket og udbygget i år er den tradition der er her på stedet, nemlig at vi kan løfte i flok. De seneste to år har der været arbejdet med det store projekt, som vi voksne i aften for første gang sidder i sammen.  Siden sidste år, hvor generalforsamlingen med stort flertal vedtog at kaste sig ud i at bygge en tilbygning, har rigtig mange støttekredsmedlemmer og forældre, men også ansatte, smidt alle de fritidsaktiviteter de havde på hylden og har lagt sin fritid her. Der er blevet holdt finansmøder, planlægningsmøder, revet ned, bygget op og bygget om, lavet mad og ryddet op, men også hygget i rigtig rigtig mange timer – om aftenen og i weekenderne. Rigtig mange af jer har ydet økonomiske bidrag, og nogle af jer endog store økonomiske bidrag. Alt i alt, har det været helt unikt og fantastisk at være en bestyrelse, der gerne vil løfte de fysiske forhold på skolen, og så blive støttet og bakket op i det omfang som er sket.

Ikke nok med, at vi nu sammen har skabt en skole med mulighed for at imødegå fremtidige fysiske krav, vi har samtidig, føler vi i bestyrelsen, også styrket sammenholdet mellem forældrene og mellem støttekreds og forældre.

Mange af jer har helt sikkert oplevet, at det at gå sammen med en forældre eller et støttekredsmedlem, og sammen skabe en fælles fremtid for vore børn og børnebørn, giver en mening og en tryghed, der gør en glad. Det giver rigtig meget tilbage, når man giver en del af sig selv til et sådant fællesskab.

Byggeriet er også blevet bemærket ude omkring, og langt flere mennesker, end man måske lige skulle tro, har opdaget at, i Thorsted sker der ting og sager, der er værd at prøve at blive en del af.

I morgen indvier vi officielt tilbygningen. Det betyder ikke, at der ikke fremover er brug for gode frivillige kræfter, for der vil selvfølgelig altid være et og andet, der skal repareres og udbygges. Vi har jo stadig godt 500 m2 gamle bygninger, som kalder på en hånd en gang imellem, og udenfor, når vandet er fordampet, skal vi i gang med at forskønne grunden, indrette flere parkeringspladser, og hvad vi ellers kan finde på.

Den opmærksomhed, som byggeri og det indhold, som skolen tilbyder, har gjort, at vi har været nødt til at udvide Askehuset’s kapacitet til 25 børnehavebørn. Skal der flere børn ind, skal der også her bygges til, og det tror jeg alligevel vi skal vente lidt med! Allerede nu må Askehuset melde alt optaget fra sommeren 2011 og er begyndt at lave venteliste. I det kommunale regi flytter man børn, der skal i skolen ud af børnehaven den 1. april. Så bliver de passet i skolernes SFO. Vores SFO er jo ikke åben før efter skoletid, så de børn, der har gået i en kommunal børnehave og som ønsker at gå i Thorsted Friskole optager vi i Askehuset den 1. april.  Her kommer de så i en gruppe sammen med de andre der skal starte i skolen efter sommerferien. Det kan faktisk blive rigtig godt, at familierne på den måde langsomt får et indblik i livet på friskolen og møder de nye kammerater stille og roligt.

SFO’en – Pomfritten – har også mange børn. Alle de små, som vi siger, altså op til og med 3. klasse, er indmeldt og det betyder at der lige nu er 37 børn her. SFO’en var for få år siden i samme lokaler som børnehaven, men det viste sig, at det gav flere problemer. Løsningen har været, at de skolelokaler, der i sfo-tiden står tomme, anvendes. Det har vist sig at fungere godt, så det vil være løsningen i de kommende år. Efter at tilbygningen er taget i brug, har SFO og børnehaveklassen indrettet sig sammen i det gamle morgensangslokale. Det har indtil nu vist sig at fungere godt, så det kunne godt gå hen og blive en mere permanent løsning.

Også skolen har fået stor tilslutning. PT er der til august 2011 indmeldt 105 børn. Så mange har der ikke været indmeldt, så langt tilbage nogen nulevende kan huske. Det betyder at også i skolen er der begyndt at blive lavet ventelister, da de optimale klassestørrelser ligger på 12 – 15 stykker. Lars vil sikkert fortælle at han har skrevet børn op så langt ud i fremtiden, som det er muligt, hvis man skal vente med at indmelde sit barn til det er født.

Driftsregnskabet bliver nærmere gennemgået af revisoren senere, men jeg kan godt afsløre, at selv om vi har haft et år med store forandringer og megen tumult, er det alligevel lykkedes at ende med et lille positivt resultat. Dette skyldes i høj grad, at så mange timer er lagt som frivilligt arbejde. Det at der bliver lavet mad og kaffe, passet og kørt busser, gjort rent og ryddet sne, lavet pedelarbejde osv., gør at driftsomkostningerne bliver holdt på et minimalt beløb. I år, hvor mange af jer har brugt det meste af jeres fritid på at bygge, er det alligevel lykkedes at holde de øvrige omkostninger nede. Det er godt gået.

Derudover er der ingen indtægt fra basaren i år, og her plejer vi jo at hente næsten 50.000,-.

Regnskabet for byggeriet er desværre ikke færdigt endnu, da de sidste regninger endnu ikke er kommet ind, men jeg kan sige overordnede, at budgettet er overholdt.

Som jeg fortalte tidligere, er der indskrevet en del børn, så vi fra august 2011 bliver ca. 105 børn i skolen og 25 børn i børnehaven, sådan som det ser ud nu. Det giver nogle nye udfordringer, men også nogle nye oplevelser. En af de ting, vi skal have løst er befordringen, som selvfølgelig bliver mere kompliceret med flere børn. Vi har i bestyrelsen endnu ikke helt overblikket over hvorfra og hvor mange børn der kan blive tale om, men det er noget af det første vi skal arbejde med.

Der har på det seneste været nogle problemer med e-mail systemet og hjemmesiden, da den organisation, som vi i sin tid startede hos er ved at lukke ned. Flere af jer har bemærket, at informationerne ikke har været helt stabile. Der bliver derfor arbejdet intens på at lave noget andet, og jeg har lov at sige fra it-gruppen, at vi kan regne med at få en ny hjemmeside fra sidst i april måned. Herfra skulle vi fremover selv kunne hente de forskellige informationer. Det håber vi bliver meget bedre og mere stabilt. Følg med på hjemmesiden, så ved I hvad der sker. Ellers må I bruge det gammelkendte system – kom på skolen så meget I kan, snak med hinanden og de ansatte, vær med når der sker noget og deltag, så kommer der rigtig meget information og meningsudveksling i gang.

Afslutningsvis vil vi gerne takke alle jer, der har lagt så mange timer her, at det har været muligt at bygge 900 m2 flotte lokaler, som er med til at sikre Thorsted Friskole en fremtid. Ordet tak er ikke nok, men gem tiden i hjertet og mærk den glæde det er at være med til at skabe noget stort. Det giver mening.

Tak til alle jer, der gør det muligt at drive en skole, hvor vi kan give vore børn den bedst mulige start på livet. Forældre og støttekreds, der mødes på skolen og i Askehuset både til hverdag og til fest, både når der skal ydes og når der skal nydes. Det er dejligt, da netop dette liv af voksne er med til at give huset den stemning af hjemlig hygge, som giver børnene mulighed for at finde den en indre ro.

Tak for godt samarbejde med Thorsteds øvrige foreninger. Både beboerforeningen og Frimenigheden er gået ind i skolens fremtid med støtte. Også fremover vil skolens lokaler blive brugt som man i gamle dage brugte sognegårdene. Vi er så småt begyndt at snakke om alt det sal, aula og klasselokaler fremover kan bruges til udenfor skoletiden – zumba, badminton, banko, foredrag, musik, cafe osv. osv. – det bliver spændende.

Tak til alle jer ansatte. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at dette ikke kun er et arbejde, der skal overstås, men er en livsstil, hvor I satser hele jer.  Husk nu også at passe på hinanden, både mentalt, ideologisk og fysisk. Det er det overskud I får af hinanden og af de grundlæggende holdninger til livet generelt, der gør, at I har overskud til at kæmpe, græde, juble og diskutere med vore børn og med os forældre. Det er også det der gør Thorsted Friskole!

Som formand vil jeg til sidst takke bestyrelsen for endnu et godt og lærerigt år, hvor meget er blevet diskuteret, og hvor vi også har jublet, kæmpet, men også har holdt hinanden oppe under en stor og vanskelig proces. Vi er om muligt kommet endnu tættere på hinanden, det har været fantastisk.   TAK

Skolelederens beretning 2010

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole. Jeg vil fortælle lidt om, hvad det betyder for os og hvordan det giver sig udslag i skolen. Det er især arven eller inspirationen fra Grundtvig, jeg vil tale om. Vort liv består af øjeblikke. Hver af dem er af afgørende betydning. Hvilken betydning aner vi ikke – måske kommer vi engang til at forstå det, når vi kommet på tilpas afstand, måske kommer vi aldrig til at forstå det. Vi siger, at vi lever vort liv forlæns og forstår det baglæns.

I 1832 udkommer Grundtvigs Nordens Mythologi. Det er ikke første gang han skriver om dette emne. Allerede i 1807 skrev han ”Om Asalæren” og i 1808 kom ”Nordens Mythologi” begge skrevet i hvad han selv kaldte en mytologisk rus. 5 år forinden havde hans fætter Heinrich Steffens introduceret romantikken i Danmark ved en række forelæsninger på Københavns Universitet. Blomsten af Danmarks ungdom sad på tilhørerpladserne og en af dem - Adam Oehlenschlæger - gik straks hjem og skrev ”Guldhornene” Grundtvig sad der også og han blev væltet omkuld. Da englænderne i 1807 bombaderede København sprang hans nationalfølelse læk med de to asaværker. Det er i disse værker, han indsætter den nordiske mytologi som nordboernes gamle testamente. ”Høje Odin! Hvide Krist! Slettet ud er eders tvist, begge sønner af Alfader.”

Så går der 25 år og han beslutter sig for at skrive en ny udgave af Nordens Mythologi. I mellemtiden har han været igennem flere svære kriser i sit liv, han er blevet gift, han har været under censur, han er blevet fradømt sit kald, har fået forbud mod at skrive. Han har været 2 gange i England og er blevet forelsket. Han har mødt industrialiseringens virkninger på land og folk og han er ikke begejstret.

Da er det han bestemmer sig for at genrejse frihed og folkelighed og sætte mennesket på sin plads heri og det skal vi være glade for, for ellers havde vi ikke siddet her i dag. Det er nemlig nu, at Grundtvig redegør for sin nye mageløse opdagelse af menneskets natur. Han formulerer den i 4 teser og de lyder som følger:

1. Mennesket er et dyr med ånd Et menneske er først og fremmest en krop ligesom alle andre dyr. Men som noget særligt har vi mennesker fået evnen til reflektion. Vi kan tænke over, hvem vi er – vi ikke bare er, men vi kan også have forestillinger om det at være. Denne evne er ikke noget særligt, det er bare vores måde at være dyr på. Det betyder for skolesagen, at skolen ikke kun skal tale til forstanden, men skal tale til det hele. Skolen skal være for hænder, hjerte og hoved og vi lærer med hænder hjerte og hoved – i nævnte rækkefølge. Som Den danske biolog Jesper Hoffmeier har udtrykt det: Hvis det var hjernen, der skulle holde os i live, ville vi ikke holde mere end en halv time.

2. Mennesket vekselvirker med verden Vi træder først i karakter som mennesker sammen med andre. Vi bliver først mennesker i et menneskeligt fællesskab. Vi lever sammen i verden og den lever i os. Vi sætter aftryk på verden og den sætter aftryk på os. Vi er indfoldet i naturen og er en del af den. Vi kan ikke vælge det fra – dette er et grundvilkår for os og det konstituerer os som individ og folk. Omstændighederne hvorunder det foregår – processen - er vores ansvar.

For skolesagen betyder det, at det fælles liv står over den enkelte. Det betyder også, at vort møde med hinanden er underlagt en etisk fordring. At hvert øjeblik, vi har med hinanden er vigtigt – afgørende - og at det er alles ansvar, at det foregår ordentligt. Det betyder også, at alt, hvad vi foretager os sammen, virker ind i os selv, ind i den anden og ud i verden. Det betyder også, at intet aldrig er som før.

Mennesket er et experiment Vi er aldrig færdige som mennesker. Der findes intet slutmål. Der er ingen opskrift. Menneske kan man være på utallige måder, og det er ingen rigtig måde. Der er kun de krav, der udspringer af det fælles, eller som brødrene Lund Madsen udtrykker det: Den afgørende forskel mellem os og dyrene er vores gode manerer. For skolesagen betyder det, at børn ikke er ufærdige voksne men at de er her i deres egen ret. Det betyder også at vi som forældre ikke ejer vore børn. De er deres egne og de bærer deres muligheder med sig og vi voksne har en enestående opgave med at hjælpe at forløse dem. Det betyder også, at barndommen er en tidsalder i sig selv, og at det vigtigste for os forældre er- på en ordentlig måde – at lære at tage afsked med vore børn – at give dem fri og det gælder jo for alt, hvad vi nærer kærlighed for.

Mennesket er skabt i Guds billede I hvert enkelt menneske er der et gnist af skaberen – af skabelsen, om man vil – og derfor er der en mening med alt liv. Det er ikke op til os at dømme noget liv ude. Tværtimod er det op til os i ærbødighed at anerkende alles ret til at indgå i vort fælles liv med hinanden. Hver gang du ser et andet menneske i øjnene, ser du et glimt af skabelsen – et ekko af det store urbrag – skyggen af Ginnungagab. For skolesagen betyder det, at alle børn og voksne er vigtige uanset herkomst, tro, evner eller fremtoning. Alle har krav på ærbødig respekt for det liv de bærer i sig. Det betyder at vi alle er en gave til hinanden.

Netop derfor skal vi bøvle med, hvad vi gør ved hinanden, hvordan vi opfører os, hvordan vi danner os. Netop derfor skal vi hjælpe hver enkelt med at udfolde sine evner og muligheder – med at udforske sit livspotentiale - ikke så meget for den enkeltes skyld men fordi hver enkelt af os beriger vort fælles liv med hinanden.

Disse 4 teser var Grundtvigs gave til det danske folk. På dem grundlagdes højskoler, børneskoler, efterskoler, andelsvirksomheder og de forløste en folkelig kraft, der ændrede Danmark.

I andre lande gik det anderledes. En af Grundtvigs samtidige så også tidligt de potentielle skræmmende virkninger af industrialiseringen. Det var Karl Marx, der også formulerede en teori for folkets frigørelse. Den resulterede – malet med den brede pensel – i det socialdemokratiske projekt og det blev den anden store folkelige bevægelse i nyere tid. Den store forskel mellem disse to bevægelser er friheds- og menneskesynet.

Respekt for livet, åbenhed og nysgerrighed overfor hinanden, ærlighed i omgangen med hinanden og anerkendelsen af kroppens, sansernes, følelsens og forstandens ligeværd er grundpillerne i vores skoleform. Det er i den levende vekselvirkning med hinanden og med tidens kræfter at vort arbejde foregår.

Derfor bliver hvert øjeblik vigtigt, derfor skal vi gøre os umage med hinanden, for verden ændrer sig hele tiden, og lige nu bliver et billede skabt i en eller anden, som får vedkommende eller måske os selv til at ændre retning.

2. Det har været et begivenhedsrigt år. Jeg nævner i flæng finanskrise, klimatopmøde, regeringsrokade og fra vor egen verden en elevtalsstramning af friskoleloven. Jeg skal ikke opholde mig særligt ved disse store begivenheder men kun berøre de dele, som har med vor skole at gøre.

Finanskrisen, som vel rettere burde hedde pengefirmaernes krise, skal jeg ikke gøre mig særlig klog på, men blot nævne, at det er blevet betydeligt vanskeligere at rejse kapital til selv byggeri af en skole. Det stiller os selvsagt i en anden situation, men det kan der også være fordele ved. Det kommer jeg tilbage til.

Klimatopmødet satte en god debat igang. Det fik også os til at se det fornuftige i at tænke disse problematikker ind i nybyggeriet her. Udover at det er godt i sig selv at give de kommende generationer bedre vilkår og gøre sig mere uafhængig af køb af energi, er der minsandten også god økonomi i det. Det falder fint i hak med skolens idegrundlag og så er det en folkelig opgave, der er lige til højrebenet. Det har været dejligt at opleve, hvor positivt I har taget imod disse tanker.

På det lovmæssige område har vi fået endnu en stramning, der går ud på elevtalskrav - ikke bare til det samlede elevtal, men også til de enkelte årgange på skolerne. Friskoleforeningen er i forhandling med ministeren om en mindre rigoristisk fortolkning og vi ved endnu ikke hvad det ender med. Det skal også her nævnes, at den nye undervisningsminister overraskende har meldt ud, at fællesskabet skal højest på dagsordenen i folkeskolen. Det sker samtidigt med, at statsministeren er gået ind i en detailstyring af skolebørnenes læseevner. Det bliver spændende at se hvad det hele ender med, men her må vi nok vente til efter næste valg.

3. Vi startede dette skoleår med 68 børn. Nu er vi 91. Det har været en meget dejlig opgave at tage imod så mange nye og begejstrede friskole-forældre og så mange nye og glade børn. Rigtig hjertelig velkommen alle sammen. Det har også krævet en særlig indsats af de voksne her på skolen og ikke mindst af de børn og forældre, der var her i forvejen. Det skal I have tak for.

Thorsted friskole flytter sig og en ny generation melder sig på banen og det er rigtig dejligt. Det er jo sket før – ja mange gange før i vor snart 140 årige historie og der er altid en lille vemodig følelse bundet i halen af sådan noget. Sådan har det også været mange gange før. Her skal vi huske, at det vi holder meget af, skal vi altid være klar til at slippe fri. Det er fuglens gave at flyve – ikke at sidde i bur. Og så får vi foræret en enestående chance i forbindelse med det nye byggeri. Vi får simpelthen mulighed for, at gøre ligesom de gamle, der startede denne skole. Det er det med finanskrisen, jeg ville vende tilbage til.

Vi får simpelthen muligheden for at rejse en skole, gøre den til vores, ved at tegne os for en kaution. Det er helt konkret friskolearbejde og det sætter aftryk på verden. Det kan faktisk lade sig gøre i vore dage, at sætte fællesskabet over egne behov, at vise solidaritet med historien og at give fremtiden et stærkt håb. Det vil der gå frasagn om.

Til slut vil jeg takke mine alle I forældre, børn og mine kolleger fordi I gør et godt stykke arbejde for skolen, og fordi I bringer glæde ind i det rum, vi alle næres af. Det er en fornøjelse at komme i skole hver dag.