Så er endnu et år gået af Thorsted Friskoles historie. 137 gange har der tidligere stået en formand på talerstolen for at afholde årsberetningen. Som tidligere skal beretningen indeholde fortællingen om hvad der er foregået på skolen, sfo og i børnehaven i det forgangne år, men også indeholde nogle af de tanker og overvejelser, som bestyrelsen i årets løb har tumlet med og hvor vi forestiller os at fremtiden skal bringe os hen.
Sidste år tog vi på generalforsamlingen den beslutning, at vi skulle satse maksimalt 8 millioner kroner, og så bygge den tilbygning, som var skitseret. Det er klart, at det har fyldt temmelig meget af bestyrelsesarbejdet, men andre opgaver har også skullet passes, da vi jo gerne skulle have skolen til at køre så godt som muligt under de betingelser, som byggeriet har stillet. Derfor har dette år været et meget usædvanligt år.
Udenfor skolen, både lokalt med en skoledebat på folkeskoleområdet, såvel på det kommunale plan med de økonomiske og fysiske udfordringer, som på landsplan, med de indholdsmæssige og politiske udfordringer, debatteres, argumenteres og diskuteres på livet løs. Fremtiden indenfor grundskolen, synes at være usikker og uden en konsekvent ideologi. Det skaber utryghed og usikkerhed, og mange gange en følelse af afmagt. Denne usikkerhed sender også sine fang tråde ind på Thorsted Friskoles område. Vi i bestyrelsen håber og tror dog, at med den lange tradition med Grundtvig og Kold som ledetråde, kan der skabes rum, hvor der er tid til nærvær og eftertanke, og derved en tryghed på fremtiden, hvis vi alle vil give den tid, der skal til. Dette rum giver børnene, men også vi voksne, en mulighed for at navigere i den meget omskiftelige verden.
Gennem det forgangne år, har de meget snævre fysiske rammer, kombineret med at der i løbet af foråret 2010, kom flere familier til skolen og Askehuset, gjort det åndelige rum svært at finde. De ansatte og børnene har kæmpet sammen, det har været svært for mange og tæret på resurserne. Det har været en lang periode, hvor bestyrelse og forældre har måttet stå en smule på sidelinjen, og prøve at støtte så godt vi kunne, og prøve at presse byggeprocessen igennem så hurtigt som muligt. Vi kan dog se, at allerede nu med små 14 dage med mere fysisk plads, synes der at komme mere åndeligt rum tilbage til børn og ansatte. Nu skal vi forældre give plads og tid til, at skolen kan finde tilbage til de gamle traditioner og dermed den tryghed som vi alle higer efter. Jeg synes det er godt gået, at der er blevet kæmpet og stridt, men ikke en gang har vi hørt en beklagelse fra ansatte. Jeg er sikker på, at I må være gået styrket gennem denne proces. Børnene, har for de flestes vedkommende også lært nye sider af sig selv og hinanden at kende gennem en periode, hvor man bliver klemt fysisk. Man lærer dog først noget her bagefter, hvor man kan stå og se tilbage. Det skal vi, som forældre hjælpe hinanden og børnene med at bruge.
De traditioner, som ikke har været slækket på gennem hele året, er dagens start. Det er måske i virkeligheden hele grundlaget på den Grundtvig – Kold’ske livsopfattelse, der her bliver udmøntet fysisk. Morgensang med fadervor, et væld af salmer og sange
En historie, fortalt fra hjertet og selvfølgelig de fælles beskeder om den nærmeste fremtid. Morgensangen, som vækker store og små, herefter morgensport, hvor blodet kommer til at rulle og finde op til hjernen, og endeligt med en nybagt bolle og et stykke frugt i hånden at finde sin læse makker, gør, at der er alle muligheder for at få startet dagen på den bedst tænkelige måde.
Men der har også været lyst og overskud til at prøve en ny måde at undervise på. Begrebet temaundervisning er blevet udbygget og afprøvet på godt og ondt. Det har været spændende og noget er gået godt og noget er gået knap så godt, men det at turde prøve nye veje, med rod i den grundlæggende ideologi, er en styrke, som vi i bestyrelsen meget gerne støtter op om.
Der har været årlige traditioner, som er blevet holdt i hævd, måske på en lidt anden måde end tidligere, bl.a. blev Luciaoptoget holdt i morgensangslokalet og fastelavn i år afholdt udenfor, mens bl.a. cykelsponsorløb og Møgelø turen foregik fuldstændig som det plejede.
Andre traditioner har det desværre været nødvendigt at opgive – nemlig basaren og teaterperioden for børnene. Det er vi NØDT til at genoptage dobbelt så godt det næste år.
En af de traditioner, der dog er blevet styrket og udbygget i år er den tradition der er her på stedet, nemlig at vi kan løfte i flok. De seneste to år har der været arbejdet med det store projekt, som vi voksne i aften for første gang sidder i sammen. Siden sidste år, hvor generalforsamlingen med stort flertal vedtog at kaste sig ud i at bygge en tilbygning, har rigtig mange støttekredsmedlemmer og forældre, men også ansatte, smidt alle de fritidsaktiviteter de havde på hylden og har lagt sin fritid her. Der er blevet holdt finansmøder, planlægningsmøder, revet ned, bygget op og bygget om, lavet mad og ryddet op, men også hygget i rigtig rigtig mange timer – om aftenen og i weekenderne. Rigtig mange af jer har ydet økonomiske bidrag, og nogle af jer endog store økonomiske bidrag. Alt i alt, har det været helt unikt og fantastisk at være en bestyrelse, der gerne vil løfte de fysiske forhold på skolen, og så blive støttet og bakket op i det omfang som er sket.
Ikke nok med, at vi nu sammen har skabt en skole med mulighed for at imødegå fremtidige fysiske krav, vi har samtidig, føler vi i bestyrelsen, også styrket sammenholdet mellem forældrene og mellem støttekreds og forældre.
Mange af jer har helt sikkert oplevet, at det at gå sammen med en forældre eller et støttekredsmedlem, og sammen skabe en fælles fremtid for vore børn og børnebørn, giver en mening og en tryghed, der gør en glad. Det giver rigtig meget tilbage, når man giver en del af sig selv til et sådant fællesskab.
Byggeriet er også blevet bemærket ude omkring, og langt flere mennesker, end man måske lige skulle tro, har opdaget at, i Thorsted sker der ting og sager, der er værd at prøve at blive en del af.
I morgen indvier vi officielt tilbygningen. Det betyder ikke, at der ikke fremover er brug for gode frivillige kræfter, for der vil selvfølgelig altid være et og andet, der skal repareres og udbygges. Vi har jo stadig godt 500 m2 gamle bygninger, som kalder på en hånd en gang imellem, og udenfor, når vandet er fordampet, skal vi i gang med at forskønne grunden, indrette flere parkeringspladser, og hvad vi ellers kan finde på.
Den opmærksomhed, som byggeri og det indhold, som skolen tilbyder, har gjort, at vi har været nødt til at udvide Askehuset’s kapacitet til 25 børnehavebørn. Skal der flere børn ind, skal der også her bygges til, og det tror jeg alligevel vi skal vente lidt med! Allerede nu må Askehuset melde alt optaget fra sommeren 2011 og er begyndt at lave venteliste. I det kommunale regi flytter man børn, der skal i skolen ud af børnehaven den 1. april. Så bliver de passet i skolernes SFO. Vores SFO er jo ikke åben før efter skoletid, så de børn, der har gået i en kommunal børnehave og som ønsker at gå i Thorsted Friskole optager vi i Askehuset den 1. april. Her kommer de så i en gruppe sammen med de andre der skal starte i skolen efter sommerferien. Det kan faktisk blive rigtig godt, at familierne på den måde langsomt får et indblik i livet på friskolen og møder de nye kammerater stille og roligt.
SFO’en – Pomfritten – har også mange børn. Alle de små, som vi siger, altså op til og med 3. klasse, er indmeldt og det betyder at der lige nu er 37 børn her. SFO’en var for få år siden i samme lokaler som børnehaven, men det viste sig, at det gav flere problemer. Løsningen har været, at de skolelokaler, der i sfo-tiden står tomme, anvendes. Det har vist sig at fungere godt, så det vil være løsningen i de kommende år. Efter at tilbygningen er taget i brug, har SFO og børnehaveklassen indrettet sig sammen i det gamle morgensangslokale. Det har indtil nu vist sig at fungere godt, så det kunne godt gå hen og blive en mere permanent løsning.
Også skolen har fået stor tilslutning. PT er der til august 2011 indmeldt 105 børn. Så mange har der ikke været indmeldt, så langt tilbage nogen nulevende kan huske. Det betyder at også i skolen er der begyndt at blive lavet ventelister, da de optimale klassestørrelser ligger på 12 – 15 stykker. Lars vil sikkert fortælle at han har skrevet børn op så langt ud i fremtiden, som det er muligt, hvis man skal vente med at indmelde sit barn til det er født.
Driftsregnskabet bliver nærmere gennemgået af revisoren senere, men jeg kan godt afsløre, at selv om vi har haft et år med store forandringer og megen tumult, er det alligevel lykkedes at ende med et lille positivt resultat. Dette skyldes i høj grad, at så mange timer er lagt som frivilligt arbejde. Det at der bliver lavet mad og kaffe, passet og kørt busser, gjort rent og ryddet sne, lavet pedelarbejde osv., gør at driftsomkostningerne bliver holdt på et minimalt beløb. I år, hvor mange af jer har brugt det meste af jeres fritid på at bygge, er det alligevel lykkedes at holde de øvrige omkostninger nede. Det er godt gået.
Derudover er der ingen indtægt fra basaren i år, og her plejer vi jo at hente næsten 50.000,-.
Regnskabet for byggeriet er desværre ikke færdigt endnu, da de sidste regninger endnu ikke er kommet ind, men jeg kan sige overordnede, at budgettet er overholdt.
Som jeg fortalte tidligere, er der indskrevet en del børn, så vi fra august 2011 bliver ca. 105 børn i skolen og 25 børn i børnehaven, sådan som det ser ud nu. Det giver nogle nye udfordringer, men også nogle nye oplevelser. En af de ting, vi skal have løst er befordringen, som selvfølgelig bliver mere kompliceret med flere børn. Vi har i bestyrelsen endnu ikke helt overblikket over hvorfra og hvor mange børn der kan blive tale om, men det er noget af det første vi skal arbejde med.
Der har på det seneste været nogle problemer med e-mail systemet og hjemmesiden, da den organisation, som vi i sin tid startede hos er ved at lukke ned. Flere af jer har bemærket, at informationerne ikke har været helt stabile. Der bliver derfor arbejdet intens på at lave noget andet, og jeg har lov at sige fra it-gruppen, at vi kan regne med at få en ny hjemmeside fra sidst i april måned. Herfra skulle vi fremover selv kunne hente de forskellige informationer. Det håber vi bliver meget bedre og mere stabilt. Følg med på hjemmesiden, så ved I hvad der sker. Ellers må I bruge det gammelkendte system – kom på skolen så meget I kan, snak med hinanden og de ansatte, vær med når der sker noget og deltag, så kommer der rigtig meget information og meningsudveksling i gang.
Afslutningsvis vil vi gerne takke alle jer, der har lagt så mange timer her, at det har været muligt at bygge 900 m2 flotte lokaler, som er med til at sikre Thorsted Friskole en fremtid. Ordet tak er ikke nok, men gem tiden i hjertet og mærk den glæde det er at være med til at skabe noget stort. Det giver mening.
Tak til alle jer, der gør det muligt at drive en skole, hvor vi kan give vore børn den bedst mulige start på livet. Forældre og støttekreds, der mødes på skolen og i Askehuset både til hverdag og til fest, både når der skal ydes og når der skal nydes. Det er dejligt, da netop dette liv af voksne er med til at give huset den stemning af hjemlig hygge, som giver børnene mulighed for at finde den en indre ro.
Tak for godt samarbejde med Thorsteds øvrige foreninger. Både beboerforeningen og Frimenigheden er gået ind i skolens fremtid med støtte. Også fremover vil skolens lokaler blive brugt som man i gamle dage brugte sognegårdene. Vi er så småt begyndt at snakke om alt det sal, aula og klasselokaler fremover kan bruges til udenfor skoletiden – zumba, badminton, banko, foredrag, musik, cafe osv. osv. – det bliver spændende.
Tak til alle jer ansatte. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at dette ikke kun er et arbejde, der skal overstås, men er en livsstil, hvor I satser hele jer. Husk nu også at passe på hinanden, både mentalt, ideologisk og fysisk. Det er det overskud I får af hinanden og af de grundlæggende holdninger til livet generelt, der gør, at I har overskud til at kæmpe, græde, juble og diskutere med vore børn og med os forældre. Det er også det der gør Thorsted Friskole!
Som formand vil jeg til sidst takke bestyrelsen for endnu et godt og lærerigt år, hvor meget er blevet diskuteret, og hvor vi også har jublet, kæmpet, men også har holdt hinanden oppe under en stor og vanskelig proces. Vi er om muligt kommet endnu tættere på hinanden, det har været fantastisk. TAK
