Nyhedsbrev uge 21

12-askehuset.jpg

I denne uge har vi på skolen haft besøg af de kommende børnehaveklassebørn, så vi har lært en masse nye navne at kende. De nye børn har været sammen med Rød Klasse, som blandt andet har vist dem rundt på skolen. Ugen igennem har vi været i klasserne og haft almindeligt skema og vi har nydt det fantastisk gode vejr! Der er blevet spist madpakker i det fri og i frikvarterene har der været god gang i boldspillene udenfor.

Orange Klasse har lavet landart, som er små kunstværker lavet af det, man kan finde i naturen f.eks. kviste, sten og blomster. Billederne af børnenes værker hænger i klassen.

Onsdag aften var der på skolen et fantastisk foredrag ved Melina, som fortalte om hendes tur til Uganda som sygeplejerske. Det var en rigtig hyggelig aften med fælles spisning og mange sommerglade fremmødte.

Torsdag var vi på Thyland Idrætsefterskole til Aktivdag. Vejret var helt fantastisk og børnene deltog sammen med de andre friskoler i Thy i mange forskellige spændende og udfordrende aktiviteter hele dagen. Så det var nogle trætte børn, der tog hjem torsdag eftermiddag.

Den kommende uge byder på et helt almindeligt skema, da Grøn Klasse vender hjem fra deres lejrtur på Læsø.

Derudover har vi jo fredag den 1. juni en fødselsdag at fejre - Lars fylder 60 år og det skal jo selvfølgelig fejres med manér! Fredag står derfor i festen tegn og fredag eftermiddag er der reception på skolen fra klokken 14.00-17.00, hvor alle er meget velkomne!

Nyhedsbrev uge 20

morgensport-1.jpg

Kort update:Askehuset: Mandag holdt Jon fødselsdag Tirsdag bagte vi boller og lavede kakao på bål Gitte er desværre blevet sygemeldt. Vi håber, at hun snart bliver klar igen. Som vikar for Gitte har vi fået ansat Birgit Sørensen, tidligere leder af Hanstholm Friskoles Naturbørnehave Skolen: Vi har i denne uge indviet vores nye sangbøger - og det er bare alletiders! Der var i weekenden blevet gjort et flot og stort stykke arbejde af mange fremmødte forældre, der hjalp med at samle vores nye sangbog og mandag kunne vi så tage de første eksemplarer i brug. Gul, Grøn og 7./8. har hele ugen arbejdet videre på at få de sidste sangbøger færdige og vi har nu lavet 145 sangbøger, der står klar på hylden.

I denne uge har alle været i deres klasser, hvor der bliver arbejdet videre på projekterne fra sidste uge. Grøn klasse: er så småt ved at være klar til deres lejrtur og har slået telte op i salen til gennemsyn, inden de tager afsted.

Fremtiden: Grøn klasse: tager i den kommende uge på lejrtur til Læsø og vi håber på masser af solskin til dem! Blå klasse: skal derfor i næste uge have Heine og Kisser i deres klassetimer, da Anders tager med Maja og Grøn klasse på lejrtur. Rød klasse: får i den kommende uge besøg af de børn, der skal starte i rød klasse til næste år. 23. maj : er der foredragsaften med spisning. Vi starter aftenen med fælles spisning før Melina vil fortælle om sin tur til Uganda som sygeplejerske og slutter aftenen af med kaffe,te og kage. Husk, at der er tilmelding til aftenen af hensyn til madholdet. Aftenen er også for børn i følge med en voksen, så vi håber, at se så mange som overhovedet muligt. 24. maj: tager hele skolen til Thyland Idrætsefterskole til en aktivdag for alle friskolerne i Thy. Flere informationer om dagen og bustider kan findes på hjemmesidens blog. 25. maj: er det forældrenes dag til at holde fælles afslutning. Mød op og vælg en sang! Allerede nu vil vi også gerne nu, gøre opmærksom på, at vi den 1. juni om eftermiddagen holder en reception på skolen for Lars, som i år bliver 60 år! Det er jo stort og det skal derfor selvfølgelig fejres! En invitation til dagen er på vej...

Forædrenes fælles afslutning

n.jpg

Vi er nogle, der synes, det er snyd, at vi forældre aldrig får lov til at vælge sange til morgensang og fælles afslutning. Og det er der nu ENDELIG gjort noget ved DERFOR: Hvis du som forælder går og brænder inde med et sangønske, så mød op til FÆLLES AFSLUTNING FREDAG DEN 25. MAJ KL 13.30

Den dag er det nemlig forældrene, der får lov til at sidde på bordet og vælge sange (....hvis du har et lidt specielt ønske, kan du jo lige spørge Lars på forhånd, om det er en, han kender)

VI SES!!

Aktivdag på Thyland Idrætsefterskole

18-leg.jpg

Torsdag den 24. maj afholder Thyland Idrætsefterskole aktivdag for alle friskolerne i Thy. Det bliver en dag med spændende aktiviteter, som eleverne fra Thyland Idrætsefterskole har planlagt.

Dagen starter klokken 8.30 i Thylands hal, hvor der er sang og opvarmning.

Derefter er der hele dagen aktiviteter både inden for og uden for - så derfor er det en rigtig god ide, at børnene medbringer tøj efter vejret samt en god madpakke.

Dagen på Thyland slutter klokken 13.30.

De børn, der plejer at benytte skolebussen, kan selvfølgelig også gøre brug af bussen denne dag, ligesom de plejer. Skolebussen vil fragte børnene til Thylands Idrætefterskole og hjem igen.

Om morgenen kan man benytte bus nr. 313  fra Hundborgområdet ud til Thyland så man er der  ca. klokken 8.15. Bus nr. 313 har afgang fra Thisted klokken 8.10 mod Thyland og vil være på Thyland 8.34.

Hvis man gerne vil benytte bussen fra Thorsted Friskole sammen med en lærer, skal man møde på skolen klokken 8.00 og er tilbage på skolen igen 13.35.

På tilbagevejen om eftermiddagen kører bus nr. 313 mod Hundborg klokken 13.42 og mod Thisted klokken 13.20. Det er okay at tage bussen på dette tidspunkt, så man ikke skal vente i lang tid på en bus.

Hvis man har mulighed for at køre sine børn til Thyland Idrætsefterskole, må man meget gerne det og der vil være voksne fra skolen på Thyland  fra klokken 8.00 til klokken 14.00.

Vi håber, at det bliver en rigtig sjov, spændende og ikke mindst udfordrende dag - med masser af solskin.

Nyhedsbrev uge 19

f.jpg
Kort update:Askehuset: Hvis man som forældre i Askehuset eller SFOen ikke har givet tilmelding til sommerferiepasning bliver det betragtet som, at man ikke har behov for pasning i ugerne 27,28,31 og 32. Skolen: Rød klasse: har i denne uge set filmen "Drengen, der ville gøre det umulige" som en del af deres emne om Grønland.
Blå klasse: arbejder stadig med kryb.
Orange klasse: har haft gang i flere ting denne uge. De fleste små firkantede løgnehistorier er ved at være skrevet færdige og så har de arbejdet i deres danskbøgerne.
Man må desuden gerne tjekke hjemme, om man skulle have biblioteksbøger til at ligge i gemmerne. Det drejer sig om: "Bogtyven" og "Lulu og det mystiske armbånd".
Gul og grøn klasse: har i denne uge set "Drømmen" og skal herefter beskæftige sig med filmeffekter samt skrive en slutning til filmen.
Derudover står den på lejrtur for Grøn klasse 7./8. klasse: arbejder stadig på deres projekt om Island.
Fremtiden:
I næste uge vil alle klasserne være i deres egen klasse hele formiddagen - men for de store vil en sidste time hver dag  være som den plejer.
På kontoret arbejdes der for tiden med planlægningen af det nye skoleår - der laves skema, aktivitetsplaner og nye klasser til næste skoleår.
Vi har desuden haft besøg af vores bankrådgiver fra Sparekasse, Frank Markvorsen.
Der arbejdes også på formålsbeskrivelser for fagene - i første omgang de praktisk/musiske fag. De vil senere komme på hjemmesiden.
Til Kristi himmelfartsferien bliver der ryddet op i tøjet i "glemmekassen" og det tøj, der ikke er afhentet senest den 16. maj vil blive afleveret til genbrug.

Nyhedsbrev uge 18

30.jpg

Kort update:Askehuset: Tirsdag havde vi besøg af dagplejebørnene - her i blandt Oskar og Birks mindre brødre Onsdag var pigerne fra grøn og rød gruppe til fødselsdag hos Liva Peter har ordnet lågen, så ingen børn kan gå alene ud. Der er kommet nye fodrings-lister. Husk at se efter, hvornår I skal fodre dyerne Skolen: I denne uge har vi virkelig nydt det gode vejr og der er god gang i både fodbold, rundbold, leg i sandkassen og hygge i nybyggede huler ved bålhytten. Blå klasse: har gravet syltetøjsglas ned forskellige steder på skolen grund for at kigge på det kryb, der lever i nærheden. Orange klasse: skriver stadig løs på deres firkantentede historier - de vil blive hængt op i klassen i næste uge. 7./8. klasse: arbejder med Island som skal lede frem til en individuel projektopgave for 8. klasse og en gruppeopgave for 7. klasserne, der skal handle om Island. I lørdags til musikfestivalen tjente 7./8. klasse 8000 kroner til Islansturen. I mandags fik vi brev fra en svensk fond, hvor vi har fået 40.000 svenske kroner, så det er vi helt oppe at køre over.

Fremtiden: 11. maj kl 10.00: Vi får besøg af Rovvig Efterskole. De vil spille forskellige musiknumre for os, og man er meget velkommen til at overvære det, hvis man har tid og lejlighed. 11. maj: HUSK Cafe-aften!! Der er stadig åbent for tilmelding til caféaftenen, så hvis man har lyst til at dele sin glæde ved at fortælle vitser, læse digte op, spille, synge - kun fantasien sætter grænser - skal man endelig tilmelde sig til Karina. 12. maj: er der "vores egen sangbogsarbejdsdag" på skolen klokken 10.30 og der efterlyses ekstra hænder til at samle de nye sangbøger, så hvis man har mulighed for det, må man meget gerne komme og hjælpe. Flere informationer kan findes på hjemmesiden. 18. maj: Husk at være opmærksomme på at Askehuset holder lukket fredag d. 18. maj (efter Kristi himmelfartsdag)

 

Nyhedsbrev uge 17

14.jpg

Kort update:Askehuset: Rød gruppe: er begyndt at have massage med Gitte hver mandag - 1. gang i mandags Gul gruppe: laver "skoleting" med Rikke om tirsdagen. Onsdag havde Anna en blandet flok med på legepladsen. Rød+grøn gruppe: var torsdag til fødselsdag hos Anna-Frida, mens gul og blå gruppe: hjalp med at rydde op og gøre klar til fredag, hvor der er bedsteforældredag. SFO: Vi har været i skoven, hvor vi bl.a. lavede videre på vores huler og lavede en gynge. Vi så mange soldater, der var på øvelse og nogle delte deres mad med dem. Torsdag bagte vi muffins og legede med limpistoler. Skolen: Rød klasse: I forbindelse med vores Grønlands-tema, havde vi i fredags besøg af Bo (Antons far), som meget levende fortalte os om sit ophold på Grønland. Han viste billeder og havde taget en kajak med, som han selv har bygget. Kajakken, som er 5,4 m lang, har Bo foræret til skolen Blå klasse: arbejder stadig med kryb Orange klasse: er i gang med at skrive små firkantede løgnehistorier inspireret af Louis Jensen. Grøn klasse: Har det sidste stykke tid arbejdet med genren nyhedsartikel. Forløbet skal ende med, at vi får lavet en artikelvæg, hvor alle artiklerne vil blive udstillet. Alle er velkomne til at komme og se vores arbejde Derud over er vi begyndt at glæde os til vores lejrtur til Læsø i uge 21 7./8. klasse: var tirsdag  ved havet og samle skrald på strækningen mellem Klitmøller og Hanstholm for at tjene penge til deres lejrtur. Har desuden i denne uge arbejdet med historie. Fra den tidligste jægerstenalder og op til kristendommens indførelse. Hele skolen: Der er god gang i musiklokalet og små og store øver på livet løs for at blive klar til musikfestivalen på lørdag.

Fremtiden: 28. april: Til musikfestival på lørdag vil der være mulighed for at købe mad og drikke. Som noget helt nyt og genialt vil der kunne købes "Chili Con Carne - To Go" - så skal man ikke tænke på aftensmaden, når man kommer hjem. 7. maj: Husk sidste tilmelding til sommerferiepasning - mandag d. 7/5 til gg@thorstedfriskole.dk 11. maj: Husk, at der er caféaften den 11. maj. Tilmelding til aftenen kan ske allerede nu til skolen.

Nyhedsbrev uge 16

38.jpg

Kære alle Der er blevet efterspurgt lidt mere information om livet på skolen, og vi har derfor besluttet at udsende et lille nyhedsbrev hver uge. Dette nyhedsbrev vil komme på et tidspunkt mellem fredag kl 12 og søndag kl 12, og hvis du på hjemmesidens forside har tilmeldt dig nyhedsbrevet, vil du få nyhederne direkte i din mailbox.

Nyhedsbrevet vil indeholde kort nyt om ugen, der gik, og påmindelser om næste uges aktiviteter. Det er fortrinsvis lærerne, børnehaven og bestyrelsen, der informere, hvis de synes, der er noget nyt. Men hvis forældre, støttekredsmedlemmer eller andre har noget på hjertet, er de også velkomne! Har du noget, du gerne vil have med i nyhedsbrevet, kan du maile det til mig på mail@mettejohnsen.dk. Deadline er fredag kl 12

Nyhedsbrev uge 16

Kort update: Askehuset: Var torsdag på tur til Vorupør, hvor de både fik lov til at se redningsbåden og klippe i fisk. Fredag var der dukketeater i salen, her var andre børnehaver også inviteret. Rød klasse: Arbejder med emnet "Grønland" og vi har blandt andet hørt grønlandsk musik til morgensang Blå klasse: Arbejder med emnet kryb og kender nu forskel på skolependere og tusindben. Orange klasse: Arbejder med løgnehistorier. Vi har blandt andet snakket om, hvornår det er er tilladt at drille og narre hinanden lidt og så har udfordret hinanden i en løgnebattle, hvor det handler om at overgå hinanden med den bedste løgnehistorie. Hele skolen: Mandag aften var der skolemøde. Der var mange med, og det var en rigtig hyggelig aften. Først præsenterede vores nye formand, Benne, den nye bestyrelse, og kom lidt ind på, hvilke tanker han har gjort sig om bestyrelsesarbejdet. Derefter fortalte alle lærerne lidt om livet på skolen. Hver af lærerne tog udgangspunkt i en aktivitet (som feks: morgensang, fortælling, morgensport osv) og fortalte om, hvilken betydning netop denne aktivitet har for livet på skolen. Den sidste fælles aktivitet var 'speed-dating' i salen, hvor man hvert andet minut bliv stillet overfor en ny person og så lynhurtigt skulle præsentere sig for hinanden. Som afslutning på aftenen var der kaffe og snak i klasserne.

Næste uge: Søndag den 22/4 kl 10 er der havedag i Askehuset. Alle bedes medbringe værktøj og madkurv

Den 24/4 klokken 17.00 er der introaften for den nye børnehaveklasse, hvor man blandt andet vil høre lidt om den nye børnehaveklasse og møde Mona og Lars.

Den 28/4 er der musikfestival på skolen fra klokken 13.00-17.00. Rød, Blå og Orange Klasse, som har musik med Jørgen, øver i musiktimerne på numre, som de vil fremføre til festivalen. Desuden øver de større børn i forskellige bands, som også vil give nogle numre.

Musikfestival

52.jpg

 

Lørdag den 28. april klokken 13.00-17.00 afholdes årets musikfestival på skolen, hvor små som store børn vil give den gas på scenen.

Rød, blå og orange klasse er i fuld gang med at øve sammen med Jørgen i musiklokalet og i næste uge går de store børn for alvor i gang med at øve sammen med Heine.

Musikfestivalen vil primært forgå i salen, hvor der vil være mulighed for at sidde og  hygge sig med hinanden, mens man hører god musik.

Der vil denne dag være mulighed for at købe varme og kolde drikke samt lækkerier i "Event baren"på skolen. "Event baren" arrangeres af 7./8. klasse og deres forældre og overskuddet vil gå til 7./8. klasses lejrtur til Island.

Vi glæder os til at se jer og håber, at vi får en rigtig hyggelig dag sammen i musikkens tegn.

Kærlig hilsen lærerne

 

 

Skolemøde d. 16. april

IMG_8119.jpg

Kære forældre.

Først skal vi til forårsfest og så allerede på mandag d. 16. april kl. 19.00 skal vi til skolemøde! Vi skal selvfølgelig snakke om vores børn, men det er også på disse møder, at vi taler om "De stor Linier"! På mandag skal vi først mødes i det fælles, hvor vi skal snakke om morgenssang, morgensport, fortælling såmænd også speeddating og meget andet! Derefter går vi i klasserne, hvor vi skal høre lidt om det daglige liv på skolen både det faglige og det sociale, og i de store klasser bliver lejrskole nok også nævnt! HUSK selv at medbringe kaffe/te og evt. kage! Vi glæder os til at se jer først på lørdag og så igen på mandag!

Kærlig hilsen lærerne

Generalforsamling 2012

35.jpg

Torsdag den 29. marts 2012 blev der afholdt generalforsamling på skolen. De uheldige, der ikke kunne være til stede på dagen, kan her blive informeret om, hvad der skete.Herunder ses link til bestyrelsens og skolelederens beretning, den tilsynsførendes erklæring, oversigt over skolepenge samt et referat fra generalforsamlingen.

Bestyrelsens beretning Skolelederens beretning Tilsynserklæring Referat fra generalforsamlingen Skolepenge

Da Lasse går ud af skolen til sommer, var Annette desværre nødt til at stoppe som formand. Berit gik også ud af bestyrelsen efter mange års god indsats. Der var derfor brug for nye kræfter i bestyrelsen, og vi hilser de nye velkommen.

Bestyrelsen ser nu således ud: Den nye bestyrelse

Teater

Thumpnail.jpg

 

Det Piberseke Teaterselskab har fornøjelsen på Thorsted Friskole at opføre teaterstykket:

”Han Vog den Kulledede Greve” skrevet af Fru Adele Piber.

1. forestilling (generalprøve) den 13. april 2012 klokken 19:00. Entre: kr. 20 pr. voksen - medbragte børn er gratis.

2. forestilling den 14. april klokken 18:00, med efterfølgende (forårs)fest.

Med ærbødig hilsen

Hr. Ferdinand Piber

Direktør

 

Arbejdsaften

Madhold1.jpg

[pe2-gallery class="alignleft" ]Der blev flyttet gammelt jern.jpgDer blev flækket brænde 1.jpgDer blev flækket brænde.jpgDer bliev klippet hegn.jpgTræet blev skået op i passende stykker.jpg[/pe2-gallery]Den 13. marts var ca. 80 mennesker til arbejdesaften på skolen. Især udvendigt blev der klippet buske og træer ned, skåret træ op til båltræ og ryddet op og rengjort, så området blev renset for affald af forskellig slags. Efter den gode mad - frikadeller, pastasalat og masser af grønt - gik de fleste ind og fik begyndt at lave hyggepladser og ryddet biblioteket op.

Det blev en god aften, hvor der blev lavet meget, snakket meget og hygget meget.

Her er et par billeder fra aftenen.

Vores nye bus

bus-2.jpg

Så kan vi præsentere vores nye bus!

Som I sikkert alle har set, har den grå bus været væk et stykke tid, og den gamle røde bus er også væk. For ca. 14 dage siden dukkede en stor bus op med Thorsted Friskole i displayet, så derfor er det tid at fortælle om, hvad der er sket:

Som vi talte om på sidste generalforsamling, var det næste store projekt at finde en mere permanent løsning på  de busudfordringer, som de mange nye elever gav. Vi havde buskapacitet til 8 i den grå bus og til 16 i den røde bus, men der var behov for pladser til 26 børn, fordelt på en anden måde, end de to busser kunne. Samtidig stod vi overfor udgifter på op til kr. 50.000,- for at få busserne synet, som de skal hvert år.

Derfor blev der i efteråret nedsat en såkaldt busgruppe, hvor de der havde med penge og buskørsel at gøre satte sig sammen og forsøgte at finde en god løsning. Ruter blev tegnet ind, og der blev indhentet flere tilbud på forskellige busser fra lokale leverandører, alt sammen på leasingaftaler, efter anbefaling af vores revisor.

Der var enighed om, at den bus vi nu har fået er den rigtige. Med udgifter, som må antages at ligge tæt på driften af de to gamle busser, vil merudgiften være minimal. Samtidig fik vi afsat de gamle busser som udbetaling, hvilket må siges at være den bedste måde at få dem realiseret på.

Handelen er foregået med Hanstholm Turistfart, hvor vi har fået en usædvanlig god service.

I de seneste par uger har busserne kørt en rute mod vest, hvor de fleste kørselsberettigede børn uden mulighed for offentlig transport bor. Ruten er dog ikke helt fastlagt, og hvis der er kommentarer til ruterne, vil Anders snakke med jer og vil efterhånden fastlægge en mere permanent rute.

Nu håber vi, at bussen kan dække vort kørselsbehov og være til glæde også i dagligdagen, når børnene skal på besøg andre steder.

VH Bestyrelsen

Arbejdsaften

Madhold.jpg

Så er det tid at indkalde til forårets arbejdsaften.Vinteren har sat sit præg på skolen, både ude som inde, og det er tid at få gjort forårs rent, og det gør vi så:

Tirsdag den 13. marts klokken 16.30 - ca. klokken 20.00

Tilmelding kan ske ved at svare på udsendte mail, eller ved at skrive sig på listen, der er ophængt på lærerværelset. Husk antal af hensyn til maden.

Herunder en liste over de ting, som ligger først for. Medbring redskaber til de arbejdsopgaver, som I tænker at kaste jer over.

  • Fliser ved container - der samles meget vand
  • Gynger
  • Springgrav
  • Hokeybane
  • Sandkasse
  • Udendørsafløb
  • Vandslange til påfyldning af rengøringsvogn
  • Lys i rengøringsrum ovenpå
  • Skillevæg og hylder i redskabsrum
  • Vogn til stole
  • Rydde op omkring skolen - feje fliser/fjerne madras/nedfaldne træer
  • Opsætte faste hylder i billedkunst - som dem på lærerdepotet
  • Området ved bålhytten trænger til opmærksomhed
  • Reparere fodboldspil og sætte det i biblioteket

Ved sekstiden spiser vi sammen, så vi også får tid til at hygge os.

Vel mødt

bestyrelsen.