Juleafslutning

Anna-Frida.png

Kære forældre, støttekreds, bedsteforældre, venner og naboer! Vi vil endnu en gang invitere jer til juleafslutning på skolen d.21/12. Vi mødes på skolen kl.8.30 og går derfra klassevis over i kirken, hvor Benne holder morgensang - nogle af pigerne synger for på nogle af sangene. Tilbage på skolen hvor børnene går i klasserne og hygger og deler julegodter med til hinanden. Imens kan I, der kommer, hygge sammen over en kop kaffe. Kl. 11.30 er der fælles afslutning, hvor nogle af børnene vil optræde -  dernæst danser vi rundt på hele skolen i en lang kæde og slutter med at synge "Dejlig er Jorden". Det hele slutter ca. kl 12. - Bemærk at tidspunktet er flyttet en halv time i forhold til det, der stod i julebrevet! Tilbage er der blot at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Kærlige julehilsner fra lærerne

Arbejdsfest den 4. oktober 2011

Håndværkere.jpg

Kære alle ansatte, forældre og støttekredsmedlemmer! Så er tiden kommet til at vi skal i arbejde.

Tirsdag den 4. oktober

indbydes alle til arbejdsfest. Vi mødes klokken 16.00, eller når vi har fri fra arbejde. Mødes med vore børn på skolen og reparere og istandsætter, spiser aftensmad sammen og får en god og hyggelig dag sammen.

Madholdet skal i gang med at lave aftensmaden, så meld tilbage til skolen, hvor mange I kommer.

Vi har lavet en foreløbig opgaveliste, så kan man se hvad der skal laves. Medbring gerne boremaskiner, save, river, hakkejern, skovl og spade og hvad man ellers kan tænke sig af værkstøj, man får brug for.

  • Teatergarderobe – opsætte bøjlestænger og hylder og spejl og lign.
  • Billedkunst – opsætte hylder og hjælpe ved opsætning af bord med vask
  • Syrum – opsætte hylder
  • Opslagstavle fra syrum beklædes med nyt stof og ophænges i grøn klasse
  • Opslagstavle i gangen flyttes til aulaen.
  • Lave 2 borde til rød klasse – ben tilskæres i længden.
  • Opsætte fodlister i musikværelset
  • Fabrikerer skateboard-rack til at hænge udenfor under halvtaget – se tegning i læreværelse.
  • Rense tagrender og det flade tag for blade
  • Rense fliseareal ved køkken og bh-klasse for ukrudt.
  • Rense vestsiden af sløjdlokalet for ukrudt og buske og sømme vandskyende plast fast til facaden.
  • Rense gård og sandkasse for ukrudt.
  • Rense hokey-banen for ukrudt.
  • Rydde op i cykelskuret – folde presenninger og telte sammen og rydde op fra Møgelø-turen.
  • Vinduer i gavl ved musikrum og ved trappen til 1. sal ved køkkenet males udvendigt.
  • Enderne af den sorte beklædning på det nye hus males.
  • Generel oprydning udenfor – metal samles hos Chresten – Skårupvej 5.

hilsen

Bestyrelsen

1. skoledag 2011

forside.jpg

Så blev det nye skoleår skudt igang. Morgensang, hvor alle de nye elever blev præcenteret, og med den traditionsrige fortælling om KlodsHans og hans brødre. Således oplivet åndeligt, fik børn og voksne rundstykker, kaffe, te og kakao, mens snakken gik livligt. Mens børnene var i klassen, og bl.a. fik deres nye skoleskema, fortsatte mange forældre med at snakke og hygge sig. Alle klasserne blev fotograferet og billederne kan ses under de enkelte klasser.

Klassebilleder

Tinas-klasse-x.jpg

I år er den almindelige fotografering blevet aflyst, men vi besluttede os i sidste øjeblik til alligevel lige at tage klassebilleder, så vi kan huske dette års klasser.Der var en del, der havde forstået det på den måde, at der også blev taget portrætter af hver elev, men det bliver der altså desværre ikke i år. Vejret var desværre ikke så godt den dag, vi tog billederne på skolen, så vi måtte rykke indenfor, og da lyset ikke var så godt, har jeg besluttet, at billederne i år bliver i sort/hvid Alle billederne er til fri afbenyttelse. Hvis I skriver en mail til mig, kan I få tilsendt filerne, og så kan I selv udprinte eller få dem lavet i en fotobutik.

Med venlig hilsen [pe2-gallery class="alignleft" ] [/pe2-gallery] Mette Johnsen mette@rjohnsen.com

[pe2-gallery class="alignleft" ] 7.8 klasse.jpgAnders klasse.jpgAskehuset.jpgFællesbillede.jpgLises klasse.jpgLærerne.jpgMonas klasse.jpgThomas klasse.jpgTinas klasse.jpg[/pe2-gallery]