NYHEDSBREV UGE 36

cykelsponsorløb1.jpg

KORT UPDATE: Askehuset:

I denne uge har vi været så heldige at få et helt nyt 'rutcherør'. Theresas mor havde set, at det lå ubrugt, og hun fik lige snakket sig til, at vi måtte få det, samt fået Hundahl til at hjælpe med at køre det på plads. Det er et STORT HIT! Dejligt!!

Onsdag tog Karina til Vorupør med rød gruppe. Imens var Theresa og Ingrid med Rikke på indkøbstur til Thisted

Lasse har været her meget i denne uge. I gangen i Askehuset hænger en lille seddel, hvor han har skrevet en lille præsentation af sig selv. Han skriver her, at han er sød. Og DET kan vi kun give ham ret i! Lasse er rigtig sød! Lise er også sød!! Men vi er så uheldige, at hun stopper til 1. oktober, fordi hun skal til København. Det er vi kede af!

Vi har i dag fået en lille han-kanin, der kan give vores hun-kaniner selskab. Så mon ikke, det betyder, at vi på et eller andet tidspunkt får nogle små søde kanin-unger

I dag fredag er der arbejdseftermiddag i Askehuset. Her håber vi at få ordnet en masse praktiske småting ...OG hygget os sammen med fælles aftensmadsspisning.

Skolen: I denne uge har vi haft helt almindeligt skema. Grøn Klasse havde mandag Marie Louise som vikar, hvor der blev debatteret børnearbejde i tråd med klassens arbejde med at argumentere/debattere. Onsdag havde de staveord og alle børn har hver især fået en danskbog, som der også skal laves i hver onsdag i den kommende tid. Fredag arbejder Lilla og Grøn klasse sammen i klassetimerne.

I krea-timerne har børnene fra Rød, Blå og Orange i den sidste tid lavet mange flotte billeder og de hænges i denne uge op i aulaen. Vi har blandt andet tegnet billeder med munden eller fødderne og malet billederne med flydende tusch-farve. De er blevet rigtig flotte!

Orange klasse har i den sidste tid lavet et billedprojekt om "træer" sammen med Karina og de første af disse billeder er blevet hængt op i klassen. De er virkelig flotte og fuld af mange gode detaljer og bestemt et besøg værd. Orange klasse fik i mandags ny elev. Han hedder Mikkel, og har været på besøg i klassen tidligere, så måske har nogle forældre hørt om ham. Vi siger velkommen til ham :) Denne uge har også stået på Stjerneløb med opgaver, som skulle løses i grupper. Derudover er vi lige nu ved at lave et alfabet, som skal hænges op i vores klasse. Det foregår på den måde, at eleverne tager billeder i naturen og rundt på skolen, hvor de afbilleder de forskellige bogstaver fra A-Å. Vi glæder os meget til det færdige resultat.

I dag, fredag, bliver "passer-listen" afsløret og første time tilbringes sammen med "passeren". Alle store har en "lille", som de spiser sammen med, skriver brev med, børster tænder og putter om aftenen. Dette har meget stor betydning - for både små og store.

Lørdag den 1. september var der cykelsponsorløb på skolen og det var en herlig dag! Det var masser af solskin og ikke mindst medvind på de rigtige steder. Der blev cyklet ca. 46.000 kr. ind ved cykelsponsorløbet - og her er der ikke en gang medregnet indtægter fra cafeen. Det er bare super flot og vi håber, at det blive til i hvert 10-12 Ipads med det tilbehør, som vi skal have med til dem. Cykelsponsorpengene bliver hævet pr. PBS så man skal selv sørge for at indsamle fra sine sponsorer.

Folketinget har jo som bekendt vedtaget et lokalt rygeforbud i skoler og andre steder, hvor man opholder sig. Det gælder således også for os - så rygning er altså nu forbudt på skolens matrikel! FREMTIDEN: Nu varer det ikke længe før vi skal afsted til Bogensholm - og vi glæder os helt vildt! Skolen er så småt gået i gang med forberedelserne til skolens fælles lejrtur til Bogensholm. Der er blandt andet blevet hængt en planche op i aulaen, hvor man kan skrive sig på, hvis man vil "donere" et eller andet til os på turen - det kan jo være, at man er helt fantastisk til at bage boller! Vi elsker simpelthen hjemmelavet leverpostej, frikadeller, rugbrød, boller, kage og hvad, man ellers kan finde på. Kun fantasien sætter grænser.

Skolens fælles lejrtur til Bogensholm 2012

20120513-untitled-63.jpg

Bogensholm

Lejrskole 2012

I mere end 30 år er skoleåret på Thorsted Friskole startet med, at alle børn og voksne
drager på en fælles lejrtur. I år tager vi som noget helt nyt, et nyt sted hen – nemlig til Bogensholmlejren ved Ebeltoft. Det er et fantastisk dejligt sted -så dejligt, at også Møgeldyret er flyttet med, da den har fået sig en sød kæreste i Ebeltoft. Også i Bogensholm dukker Møgeldyret derfor op og driller – især de små – på en sød
og harmløs måde. Den holder utrolig meget af børnene, da de fodrer den med en masse dumlekarameller, som er dens
livret. Det er en fantastisk uge, hvor store og små finder sammen i det fællesskab, som præger resten af skoleåret. Vi er
tæt på hinanden i døgnets 24 timer i 5 dage og her sker det, som måske vil tage måneder på skolen; at trygheden i det at
komme tæt på hinanden på godt og mindre godt, indfinder sig. For at gøre det tryggere for små og nye, får de små en af
de store som ”passer”. De spiser sammen, putter dem om aftenen og hjælper dem med at få skrevet kort hjem osv.
Passerlisten er ved at blive lavet, og den vil meget snart blive præsenteret, så båndet knyttes allerede på skolen, inden vi
tager af sted. Det vil I helt sikkert komme til at høre mere om fra børnene! Erfaringen har vist, at det har stor betydning
for de små og såmænd også de store!

For nye børn og forældre kan det måske godt føles lidt uoverskueligt og forvirrende og derfor bliver der mulighed for at
høre lidt mere om turen på et FYRAFTENSMØDE D. 3/9-2012 KL. 17.00. Her vil vi fortælle og svare på spørgsmål.
Alle er velkomne!

Vi mødes alle på skolen mandag den 17/9 klokken 8.30 og hjælper hinanden med at pakke lastbilen med mad og
bagage, og derefter kører busserne klokken 9.00.

Til første dag skal børnene medbringe madpakke, drikkelse samt frugt og LIDT slik til busturen. For meget slik betyder,
at børnene ofte ikke spiser andet denne dag!
Derudover skal der i bagagen være: Sovepose/dyne, lagen, skiftetøj og -sko, varmt tøj, regntøj, gummistøvler, badetøj,
håndklæde, tandbørste, lommelygte, dolk og tisselagen(er) til de, der har brug for det. De store skal huske liggeunderlag,
hvis de skal sove i telt (helst ikke luftmadrasser) og evt. et tæppe. HUSK NAVN I ALT!
Må ikke medbringes: Lommepenge, gameboy, ipod/ipad, mobiltelefoner – med mindre, at det er aftalt med klasselæreren.
Hvis jeres barn får medicin, er allergisk eller tisser i sengen vil klasselæreren meget gerne have besked herom – gerne
skrevet på en seddel.

Vi er tilbage på skolen igen fredag den 21/9 klokken ca. 16.30.

Det betyder meget for børnene at få brev eller postkort – men send venligst ingen slik.

Adressen er:
Bogensholmlejren
(Modtagerens navn)
Fuglsøvej 27
8400 Ebeltoft
Tlf.nr.: 86 36 22 31

Ring kun hvis det er nødvendigt eller aftalt med en lærer.

På lejrturen er det de store børn, der står for borddækningen, afrydning, opvask og madlavning til 120 personer – og for at
lette dette arbejde, er det en stor hjælp at få færdiglavet mad!

Børnene i Lilla Klasse skal lave lasagne til 8 pers.
Børnene i Gul Klasse skal brune 700 g. kyllingfilet skåret i tern
Børnene i Grøn Klasse skal brune 1 kg. oksefars med løg til kødsovs (sovsen skal ikke smages til eller jævnes)

Husk, alt skal være tilberedt og frosset!

Derudover er vi meget afhængige af, at I bager, sylter, graver grøntsager op eller på anden vis skaffer og medbringer
madvarer. På skolen hænger en planche, hvorpå I kan skrive, hvad I ”donerer”.

Pris for første barn kr. 700, andet barn kr. 350 og tredje barn er gratis.
Betaling: Beløbet vil blive trukket over PBS i september måned.

Befordring, skolebuskørsel og transport af legekammerater

bus-1.jpg

Kære forældre på Thorsted Friskole! “Hjulene på bussen kører rundt rundt rundt…”

Nogle af os kører selv, andre har den glæde, at børnene bliver hentet af skolebussen og kørt hjem igen. Vi bor meget spredt over hele Thy og afstandene kan være store. Tit spørger man sig selv: hvorfor flytter vi ikke til Thorsted? Men det er nok fordi man er glad for at bo der, hvor man nu engang bor.

I ved godt, at friskoler ikke lige frem er i høj kurs hos regeringen og at nedskæringerne på friskole- området desværre bliver ved. Således får vi i år kun 47%, - bemærk! mindre end halvdelen!- af det vi fik i befordringstilskud fra staten sidste år. Hvis vi ikke gør noget ved det kommer det til at ske på bekostning af budgettet for undervisning. Derfor har vi i bestyrelsen været nødt til at se på befordring og hvordan vi gør det bedst fremover. Sidste år satte vi prisen for skolebuskørsel kraftigt op, så det kom til at koste 1500,- kr. per barn, (som i øvrigt stadigvæk ligger under prisen for et almindeligt buskort), mens dem, der kørte selv fik refunderet 500,- kr. per barn . I år vil vi ikke sætte prisen for skolebuskørsel yderligere op. I stedet for synes vi, at det er mere retfærdigt nu at sætte taksten ned for dem, der kører selv med 50%, således, at man i år kun får 250,- kr. per barn. Samtidig vil vi se på, hvordan vi kan håndtere nedskæringerne på dette område bedst fremover. Det hører I helt sikkert mere om til næste år.

Vi er selvfølgelig meget kede af forringelserne, men håber, at vi alle kan komme om ved det og med hinanden finder veje, der gør at vores friskole trods statens politik ikke kun bliver for rige børn fremover, men fortsat bliver noget, som alle i samfundet kan vælge til eller fra. Alt andet strider mod friskoletanken. Hvis nogen af jer sidder inde med gode ideer til hvordan, er vi fra bestyrelsen lutter øre.

Så skal vi i øvrigt gøre opmærksom på, at der er plads nok i skolebussen til at de børn, der normalt bruger den, godt kan tage en legekammerat med hjem nu og da. Det er der vist mange, der efterhånden har prøvet og det er helt i orden! Fremover koster det dog 5,- per barn (og i øvrigt også for voksne!) for en enkelt tur. Børnene behøver ikke at have pengene med sig, når de stiger på bussen; vi vil gøre det så nemt som muligt for alle. Derfor skriver chaufføren navnene ned på dem, der er ekstra med på bussen den dag og så bliver beløbet trukket over skolepengene hver måned. Bussen kører til Klitmøller over Skårup, Vang, Vangså og Vandet, men det skal understreges at, fordi det er en skolebus så må kun skolens børn og forældre benytte sig af den. Legekammerater og andet godt folk, der ikke går på Thorsted Friskole, må vi desværre ikke tage med.

Med venlig hilsen, Benne Holwerda (formand)

Klasse-arrangement Thorsted Friskole 2012

20120513-untitled-63.jpg

Skal afholdes inden efterårsferien. Arrangementet er for klassens børn og forældre og søskende. Formændene arrangerer og inviterer, men kan bede de andre forældre om hjælp. Så snart der er planlagt et arrangement meddeles det til Mette Johnsen, som sørger for, at det kommer med i kalenderen og ugebrev. Grøn + Lilla klasse skal hurtigst muligt i gang med at planlægge og forberede julebasar og indkalder i.st.f. til et forældremøde vedr. basar eller evt. lave en kombination. Formændene har modtaget en mappe med informationer om hvordan basaren arrangeres. Husk at komme tidligt i gang med at søge sponsorgaver til lotteriet!

Klassearrangementer

Klasse Formænd
Rød Stine Jonasen & Allan Serup
Jane D. Bliksted & Thomas Kristensen
 
Blå Anne Jepsen Andersen & Bo Christensen
Dorte & Michael Christiansen
 
Orange Sidsel & Anders Petersen
Melina Mailand & Eno Kløft
 
Gul Lene & Peter Junker
Lisbeth & Jesper Kappel

Basar

Klasse Formænd
Grøn Lotte og Jesper Krogh
Dorte Weje
Villum Nicolajsen
 
Lilla Anni Rask & Preben Holler
Lis Roborg & Harry Storgaard
Lis Prehn & Søren Kristensen

NYHEDSBREV UGE 35

11-på-skovlegeplads.jpg

KORT UPDATE: Askehuset: Først på ugen var Rikke på legepladsen med en blandet flok. Store og små hyggede sig sammen.

Onsdag havde Wopke og Rebekka fødselsdag. Det blev holdt i Askehuset, hvor alle var med til at fejre dem med maner. Begges forældre var med og serverede kage og pizzasnegle for alle.

Torsdag aften var der møde for børnehavebørnenes forældre. Fordi vi nu er blevet så mange, blev mødet holdt på skolen. På den måde fik alle forældre også lov til at se de rammer, hvor deres børn kommer til bla morgensang og fællesafslutning. Vi sang en masse sange, og Lars fortalte lidt om livet på skolen. Derud over var der valg til forældrerådet og en god, konstruktiv og hyggelig snak om stort og småt. Det nye forældreråd mødes i den kommende uge. Derefter vil alle forældre få et brev med et referat fra forældremødet og oplysning om, hvordan forældrerådet har konstitueret sig. Derud over vil der meget snart blive hængt et galleri op med billeder af ansatte + forældreråd HUSK: arbejdsdag 7. sept. (se længere nede)

Skolen: I denne uge har vi haft helt almindeligt skema. Der er desuden blevet samlet flittigt ind i forhold til sponsorer til cykelsponsorløbet lørdag den 1. september. Man må køre på longboard, så der er ingen undskyldning for ikke at deltage - det bliver rigtig sjovt og vi håber, at vi får en dejlig dag! Det bliver helt sikkert solskinsvejr!

Orange klasse har i denne uge været på biblioteket for at låne frilæsningsbøger og Maja har desuden lånt en højtlæsningsbog, som de er gået igang med at læse. Derudover har de arbejdet med opgaver i dansk.

Grøn klasse arbejder stadig med dilemmaer i klassetimerne og skal til at skrive deres egne dilemmahistorier. De har desuden fået en stil for, der har titlen "Vær'sko". Den skal afleveres den 14. september. Alle har også fået en danskbog, som man gerne må tage med hjem, hvis man har lyst - den skal bare ligge i taske i skoletiden.

Fredag var Rød klasse til fødselsdag ved Thea.

Derudover begynder forberedelserne så småt til skolens store fælles lejrtur til Bogensholm. Planchen til jeres donationer er hængt op i aulaen og vi håber, at rigtig mange vil skrive sig på - både til cykelsponsorløbet og frem til vi tager afsted.

Tirsdag aften blev 'Det store forældremøde' afholdt. Der var et RIGTIG flot fremmøde og en hyggelig stemning. Aftenen startede med en kort præsentation af alle ansatte, velkomst til nye forældre samt præsentation af føl-ordning. Herefter præsenterede Benne det kommende års arbejdsopgaver, hvorefter alle fik mulighed for at fordele sig på de opgaver, de havde lyst til at deltage i. Planen over de endelige hold vil snart blive offentliggjort her på siden.

FREMTIDEN:

1. september: CYKELSPONSORLØB!! En hyggelig dag for store og små. Kom endelig!

Skolens kalender på hjemmesiden er blevet opdateret og der er kommet et par ændringer i datoerne samt er der føjet et par nye datoer til - f.eks. er efterårets teaterforestilling flyttet til den 7/11, hvor Rød, Blå og Gul spiller teater.

I forbindelse med lejrturen er der i den kommende uge planlagt et fyraftensmøde mandag den 3. september klokken 17.00, hvor alle er velkomne til at høre om turen - det er jo et nyt sted vi i år tager hen.

7. sept fra 14.30 er der arbejdsdag i Askehuset. Her vil vi få ordnet nogle praktiske ting, og efterfølgende er det planen, at vi allesammen hygger os med spisning af medbragt mad + bål

Badminton efterårssæson 2012

badminton2.jpg

Efteråret er på vej, og derfor er der nu fastlagt badmintonstider for efterårsæsonen.

En efterårssæson strækker sig fra september til december – begge måneder inklusiv.

Prisen for efterårssæsonen er 250 kroner.

Alle interesserede er selvfølgelig meget velkomne!

 

I år vil det være muligt at benytte badmintonbanerne onsdag og torsdag fra klokken 18.30-20.00.

Tiderne kan ses i skolens kalender her på hjemmesiden.

Der kan være enkelte aflysninger, hvis salen skal i brug i skolesammenhænge – f.eks. teater. Hold derfor øje med kalenderen her på hjemmesiden eller på opslagstavlen på skolen – den vil løbende blive opdateret!  

 

Tidspunkterne kan variere alt efter hvor mange interesserede der er og hvilke tidspunkter, man kunne tænke sig.

Jørgen Fink står for koordineringen af banerne og alt hvad der vedrører badminton på skolen, så det er til ham, man skal rette henvendelse til, hvis man er interesseret i en bane på et givent tidspunkt, eller brænder inde med andre spørgsmål vedr. badminton. Banerne vil blive fordelt efter først til mølle princippet!

Henvendelse til Jørgen Fink kan ske på telefonnummer: 97 97 40 40/26 30 09 53 eller til j_fink@post.tele.dk

Tilmelding til efterårssæsonen betragtes først som tilmelding ved betaling til følgende kontonummer:

Reg.nr: 9090

Kontonr.: 0001894676

Husk at vedhæfte ”Badminton” samt navn til din betaling, således Helle på kontoret kan se, hvem der har betalt.

Forårssæsonen går fra januar til april – begge måneder inklusiv. Prisen for forårssæsonen er også 250 kroner.

Hvis man allerede nu vælger, at man gerne vil reservere baner i begge sæsoner og betale herfor allerede nu, må man gerne det, men så skal man gøre det klart ved betaling, at det er for begge sæsoner. Prisen for begge sæsoner er 500 kroner. 

OBS! Forældre og børn kan selvfølgelig spille badminton og bruge salen til andet på tidspunkter, hvor salen ikke bliver lejet/brugt af andre – så det er bare med at komme i gang!

Med venlig hilsen Thorsted Friskole

Cykkelsponsorløb 2012 Program

IMG_7783.jpg

Her er programmet til cykelsponsorløb 2012. Klik for at downloade.

Tekst:

Cykelsponsorløb 1.sep. 2012

I år er vi endnu flere elever end nogen side før, så i år slår vi alle rekorder! Det skal være året hvor vi cykler flere penge ind end nogen side før! Pengene er i år øremærket til ipads.

Så op på cyklen og få samlet sponsorer ind!!!

Program

• 10:00 - 10:20 De små i børnehaven. (På banen) • 10:30 - 11:00 De ældste i børnehaven. (På banen) • 11:10 – 12:10 Rød, Blå, Orange og Gul • Pause • 12:40 – 13:40 Grøn og Lilla Der vil i cafeen være salg af • Sandwich og Pølser • Kaffe og kage • Sodavand, Slushice og øl. Det vil være en god idé at komme god tid til indskrivningen, som vil foregå ved lærerværelset. Efterlysning!!!

Vi mangler nogle folk til forskellige gøremål. Så meld jer endelig. • Vagtposter • Køkkenet • Boden • Kagebagning Vi vil meget gerne, at I giver besked senest d. 28. august til Det Store Forældremøde, eller ring til: Jesper & Stine: 24661399 Steen & Tove : 41702338

NYHEDSBREV UGE 34

5a2.jpg
KORT UPDATE:
Askehuset:
Børnehavebørnene har i denne uge nydt det dejlige sommervejr
Blå gruppe har fredag været til fødselsdag hos Kristian, der er blevet 4 år. De var allesammen inviteret en tur på brandstationen

I pasningen er sommervejret også blevet nydt med vandkampe og leg i sandkasser, lerdynger, på fodboldbanen og i haven

Skolen:
I denne uge har vi haft helt almindeligt skema i alle klasser, så hverdagen har lige så stille meldt sig.

 
Som noget nyt er der i de små klasser kommet 2 "krea-timer" på skemaet om ugen, hvor der arbejdes kreativt med forskellige materialer. Der er allerede en lille "udstilling" i aulaen, hvor der hænger billeder skabt af trekanter.
 
I år  har 6. klasserne også fået tysk og hver onsdag er der blevet indført en dobbeltlektion i valgfag for de store. Dette betyder, at køkkenet nu igen er taget i brug til valgfag, da vi nu har god tid til at fordybe os. 
 
Orange klasse er kommet godt i gang med skoleåret. De skal i denne uge have afsluttet deres lille projekt om træer og blade, hvor de har arbejdet med begreber som sammensatte- og usammensatte blade, og lavet plancher om træarter. Forældre er selvfølgelig meget velkomne til at komme og se dem, når de er hængt op.
 
Grøn klasse har i denne uge arbejdet med en novelle samt haft staveord. Fredag kørte Peter Grøn klasse på biblioteket, så der kunne lånes bøger til frilæsning.
 
FREMTIDEN:
I den kommende uge er der "Det Store Forældremøde" tirsdag, som er en aften, hvor man kan lære skolen lidt at kende - se hvem der er i bestyrelsen, hvilke lærere der har hvilke klasser i år men også få sat ansigt på de nye forældre. Det er også denne aften, hvor de praktiske gøremål for dette år fordeles. 
Man skal denne aften huske at medbringe sin egen kaffekurv.
 
Lørdag den 1. september er der cykelsponsorløb på skolen, og det bliver med garanti solskinsvejr, og der er medvind hele vejen rundt på ruten. I år samles der ind til Ipads, som vi gerne vil bruge i undervisningen - så forhåbentlig kan det blive til et klassesæt. Derfor er vi meget afhængige af, at så mange som muligt finder sponsorer og cykler til cykelsponsorløbet. Så det er i denne weekend, man skal på rundt på tur til bedsteforældre, mostre, fastre, tanter, onkler, naboer, forboldtrænere - kun fantasien sætter grænser...
 
I september måned skal hele skolen på den fælles lejrtur til Bogensholm ved Ebeltoft og i den forbindelse efterlyser vi endnu et par "tanter", der har mulighed for at hjælpe i køkkenet. "Tanterne" må dog ikke have børn på skolen, så hvis man kender nogen der kunne have tid, lyst og lejlighed i tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag i uge 38 (den 18. - 21. september), må man meget gerne henvende sig på kontoret eller på telefon 97 97 13 05. 
 
Skolens kalender på hjemmesiden er blevet opdateret frem til jul, så det er her, man få et overblik over kommende aktiviteter. Man kan også orientere sig om de ting, der ellers foregår på skolen og hvornår skolen er udlejet.      
 

KLASSEBILLEDER

Ansattea.jpg

På grund af tekniske problemer, ...og sommerferietempo fik jeg aldrig vist de klassebilleder, vi tog en af de sidste dage inden sommerferien. Det beklager jeg meget! Men her er de så, ..endelig :)

[pe2-gallery album="aHR0cDovL3BpY2FzYXdlYi5nb29nbGUuY29tL2RhdGEvZmVlZC9iYXNlL3VzZXIvMTA3OTQ5MDY4NDU5NjI2MzMyNzMzL2FsYnVtaWQvNTc3OTgyMDM1NTkzODM3Mzc0NT9hbHQ9cnNzJmFtcDtobD1lbl9VUyZraW5kPXBob3Rv"]

NYHEDSBREV UGE 33

KORT UPDATE:
Askehuset:

 Vi har efter ferien glæden af at byde en flok nye børn velkommen. Det er Wopke, Karla, Gustav, Naya, Helena og Rosa. Nu er vi en fantastisk dejlig  gruppe på 26 børn
Den første uge sammen har været rigtig dejlig, og vi har allesammen hygget os i det skønne sommervejr.
Torsdag var grøn gruppe til Theresas fødselsdag, og om eftermiddagen fik vi allesammen fødselsdagskage

I løbet af de sidste år er flokken i børnehave og SFO vokset rigtig meget og derfor har Gitte valgt at koncentrere sig om SFO-en og ikke længere at være leder i børnehaven. Til den sidste post skal vi altså ud og finde en ny. Stillingen vil snarest blive slået op

 

Skolen:
Også i skolen kan vi byde velkommen til en stor flok nye. Det er i rød klasse: Frida, Nikoline, Sara, Silje, Thea, Filip, Magnus, Nikolaj og Wietse, i blå klasse: Magnus og Niels og i orange klasse: Maj, Katja, Oliver og Mikkel.

Mandag morgen startede vi på det nye skoleår traditionen tro med morgensang og fortællingen om Klods Hans. Bagefter fik både børn og voksne rundstykker, kaffe og kakao udenfor i det dejlige solskinsvejr. Det var bare rigtig skønt at se så mange forældre, bedsteforældre og gamle elever.

Resten af dagen tilbragte vi i klasserne, hvor der blev hygget og snakket om sommerferien, men også delt bøger ud, fordelt kasser og meget mere.

 

Tirsdag og onsdag har alle været i klasserne, så man kunne lære hinanden lidt at kende.

Orange og Gul Klasse har blandt andet været på tur ud i det dejlige vejr - og der blev også badet lidt, da det jo var svært at modstå i det fantastiske vejr. 

Grøn Klasse har lavet øvelser i at lytte til hinanden, men der er også blevet argumenteret og diskuteret om forskellige emner f.eks. lektier og mobiltelefoner.

 

Det har jo været helt fantastisk sommervejr i denne uge og det er da bestemt også blevet nydt udenfor med rundbold, fodbold og hygge på græsplænen.

 

Torsdag og fredag har vi haft helt almindeligt skema, som vi også har hele næste uge.

I denne uge har Margit været vikar for Mona, men Mona glæder sig til at komme tilbage på mandag

 

REKLAME:

Fredag og lørdag: Alive-festival i Thisted med deltagelse af 3 thorsted baserede bands nemlig Artificial brothers, quick quick obey og Magnolia shoals (spilletider m.m. på http://alivefestival.dk)
På lørdag: jazzkoncert på Stenbjerg kro kl. 20 med Orfeu (hvor Jørgen og Lars er med)

FREMTIDEN:
28. august kl 19: Det store forældremøde. HUSK at sætte kryds i kalenderen. Det er VIGTIGT, at du kommer! Mødet er også for Askehus-forældre
30. august kl 19.30: Forældremøde i Askehuset
1. september: CYKELSPONSORLØB. En vigtig begivenhed, hvor vi gerne skal have cyklet en masse penge hjem!

Cykkelsponsorløb 2012

Nu er vi vidst ved at have klaret sommerens små sportsbegivenheder (Tour de france, EM, OL) så nu kan vi gøre klar til den helt store!

Thorsted Friskole Cykkelsponsorløb 2012!

1. Sep. 2012

Der kommer flere informationer senere, men allerede nu kan i begynde at hente sponsorrater hjem. Sponsor sedlerne er vedhæftet her:

Cykelsponsor - små Cykelsponsor - store

2012 - Konfirmation

20120517-untitled-207-2.jpg

Her er lidt billeder fra konfirmationen tidligere i år.Hvis der er nogen der er interesseret i at få "fremkaldt" et billede er i meget velkommen til at skrive til mig på jr@d6.dk. I kan også få tilsendt filerne hvis i har lyst.

Du kan også hente billederne her fra: Kopi af billederne der kan gemmes

[pe2-gallery class="alignleft" ] 20120517-untitled-105.jpg 20120517-untitled-107.jpg 20120517-untitled-108.jpg 20120517-untitled-116.jpg 20120517-untitled-122.jpg 20120517-untitled-172.jpg 20120517-untitled-179.jpg 20120517-untitled-18.jpg 20120517-untitled-183.jpg 20120517-untitled-186.jpg 20120517-untitled-207.jpg 20120517-untitled-210.jpg 20120517-untitled-212.jpg 20120517-untitled-24.jpg 20120517-untitled-28.jpg 20120517-untitled-33.jpg 20120517-untitled-34.jpg 20120517-untitled-37.jpg 20120517-untitled-41.jpg 20120517-untitled-43.jpg 20120517-untitled-53.jpg 20120517-untitled-59.jpg 20120517-untitled-60.jpg 20120517-untitled-72.jpg 20120517-untitled-77.jpg 20120517-untitled-79.jpg 20120517-untitled-81.jpg 20120517-untitled-91.jpg [/pe2-gallery]

Nyhedsbrev uge 26

182.jpg

I denne uge har vi indtil torsdag haft almindeligt skema i alle klasser. 7./8. klasse har været til "eksamen" i deres projektopgaver om Island og der er blevet givet karakterer for opgaven samt den mundtlige præsentation.

Derudover er der blevet ryddet godt op i alle kroge og kasser gennem hele ugen i alle klasser. Bøger, billeder, tegninger og ikke mindst glemmetøj er kommet med hjem i tasken.

Torsdag var Rød, Blå og Orange Klasse inviteret til Thisted for at se Klitmøller Friskole spille "Fjeren og rosen" på friluftsscenen.

Imens gjorde alle store klar til sommerfesten torsdag aften. Der blev lavet snobrødspinde og snobrødsdej og ikke mindst pyntet flot op med grønt i aulaen.

Torsdag aften var der sommerfest og det var rigtig dejligt at se så mange sommerglade fremmødte, der skulle dyste i forskellige discipliner - børnene mod forældrene - i det fantastisk dejlige sommervejr. Bagefter var der hygge med den medbragte kaffekurv i det fri ved bålhytten samtidig med at der blev lavet snobrød og spist pølser. Aftenen sluttede af i aulaen med et højtideligt farvel til de børn, der forlader skolen og starter på nye eventyr efter sommerferien.

Fredag morgen var lærerne blevet inviteret på morgenmad af 8. klasse og det var bare rigtig hyggeligt. Derefter stod den om formiddagen på fodboldkamp, som lærerne jo selvfølgelig igen vandt! Derefter blev der spist godter og hygget i klasserne inden vi sluttede skoleåret af med fælles afslutning og et farvel til Thomas, som har været vikar for Tina det sidste år.

Rigtig god sommerferie til jer alle!

Vi ses igen mandag den 13. august klokken 8.30!

 

DET STORE FORÆLDREMØDE og CYKELSPONSORLØB

Bemærk!

Thorsted Friskole

tirsdag den 28. august 2012 kl.19.00 :

DET STORE FORÆLDREMØDE

Thorsted, juni 2012

Kære alle forældre, ansatte og støttekredsmedlemmer, ‘gamle’ såvel som nye!

Fordi den store lejrskole i år falder lidt senere end den plejer, nemlig i september, har vi været nødt til at planlægge det store forældremøde lidt tidligere end normalt. Derfor kommer den til at ligge så kort efter sommerferien, at vi fra skolebestyrelsen nu allerede må gøre opmærksom på, at det store forældremøde afholdes tirsdag den 28. august kl. 19.00 på Thorsted Friskole. Dette møde er sammen med generalforsamlingen et af de allermest vigtige møder på skolen og det er så vigtigt, at alle forældrene deltager, at det ikke kan understreges nok. Sæt derfor nu allerede kryds i kalenderen, byt eventuelt din vagt, bestil en barnepige eller hvad der ellers skal til, men kom venligst alle sammen, hver og en! Det er på dette møde, at vi bliver orienteret om skolen og det skoleår, vi nu skal i gang med og det er på dette møde, hvor vi vælger den eller de arbejdsgruppe(r) vi vil lægge vore kræfter i, i det kommende skoleår. Og fordi vi er på vej til vores 140 års jubilæum har vi brug for alle hænder og hoveder. ☺

Samtidig gør vi opmærksom på, at der er

CYKELSPONSORLØB

lørdag den 1. september

I år går alle pengene, der bliver cyklet ind, til pc-udstyr, som vi stort set endnu ikke har på skolen. Målet er 21 i-Pads ☺, så brug en del af sommerferien på at træne benmuskler, at få smurt din cykel og at finde de rigtige sponsorer. I hører mere om det snarest efter sommerferien, men sæt også her allerede kryds i kalenderen!

Vi glæder os til at se jer til begge arrangementer og satser på et fantastisk skoleår, hvor også de nye børn og forældre hurtigt vi føle sig hjemme i skolens store fællesskabet. Rigtig god sommer til jer alle!

Med venlig hilsen,

Benne Holwerda (formand)

Nyhedsbrev uge 24

leg-2.jpg
Kort nyt:Askehuset: Torsdag holdt Katrine fødselsdag for rød og grøn gruppe. Det var en djlig fødselsdag på 'Heden' Torsdag aften var der arrangeret picnic på skovlegepladsen. Det viste sig dog, at hele skovlegepladsen var fyldt med mountainbikes, så vi flyttede til tipien, hvor vi lavede bål, spiste og udforskede skoven. En RIGTIG hyggelig aften!
Skolen: Denne uge har været en stille og rolig uge, hvor vi har været få børn samt voksne tilbage på skolen, da både Gul klasse og 7./8. klasse har været på lejrtur.
Rød og Orange klasse: har i samarbejde haft et lille billedkunstprojekt, hvor man skulle se, hvad man kunne få ud af en hånd. Det blev til nogle flotte og fantasifulde "billeder", som nu hænger til udstilling i aulaen.
Rød klasse: har derudover arbejdet på portrætbilleder sammen med Kisser.
Orange klasse: har brugt resten af ugen på at færdiggøre diverse små billedprojekter, som aldrig er blevet helt færdige. Derudover har de arbejdet i bøger, haft matematik og "orddiktat".
Blå klasse: har blandt andet været på gåtur i denne uge, hvor de spiste madpakker i det fri.
Grøn klasse: har været sammen med Maja hele ugen og om eftermiddagen er der blevet set filmen "Apollo 13" i forbindelse med engelskundervisningen. Grøn klasse har i denne uge været de eneste store elever tilbage på skolen, så de har stået for den daglige rengøring og det har de gjort rigtig godt!
7./8. klasse: kom torsdag morgen hjem fra deres lejrtur til Island og det var nogle trætte, men glade børn og voksne, der var klar til at tage hjem og holde en lidt forlænget weekend. Vi glæder os til at høre mere om turen i næste uge.
Torsdag havde vi også besøg af Niels og Magnus, som er tvillinger og skal starte på skolen i 1. klasse efter sommerferien.
Fremtiden:
Søndag 17/6: De største børnehavebørn overnatter i bålhytten Mandag den 18/6: tager Rød, Blå og Orange klasse ud i det blå  og alle store har fri denne dag. Denne dag holdes børnehaven i bålhytten
Torsdag 21/6: DISCOAFTEN. VIGTIGT: Askehuset efterlyser hjælpere til lidt madlavning til discoaften!!! Fredag den 22/6 bliver de nye klasser og klasselærere offentliggjort og hele denne dag kommer til at foregå i den nye klasse.

Nyhedsbrev uge 23

2-morgensang.jpg

På skolen var vi i denne uge i klasserne mandag og onsdag, torsdag og fredag. Rød Klasse arbejder flittigt i deres bøger.

Orange Klasse arbejder videre på læse- og skrive forløbet. Der læses med "læsemakker", staves og klappes stavelser, fortælles historier og bøgerne bliver også flittigt brugt. Fredag lavede børnene collager. Det blev til en masse flotte og forskellige billeder af træer, som nu hænger i klassen.

Grøn Klasse er efterhånden kommet ovenpå efter en rigtig dejlig lejrtur til Læsø med fantastisk vejr! De er gået i gang med at arbejde med filmen "Drømmen", som eleverne skal digte en fortsættelse til. Nogen skal skrive en tekst, mens andre skal spille teater. Hovedformålet med opgaven har være, at de skal bruge deres fantasi til at digte videre.

Torsdag nat tog børn og lærere fra 7./8. på lejr tur til Island. Vi håber, at de får en rigtig god tur.

I næste uge tager Gul Klasse på lejrtur til Skagen. Dette betyder, at Rød Klasse skal være sammen med Orange Klasse og Karina mandag og tirsdag. Onsdag, torsdag og fredag skal de have Kisser.

Børnehaven/SFOen vil gerne oplyse om, at alle børn der kommer i børnehave/SFO i uge 28, 31 og 32 skal medbringe egen madpakke alle ugens dage. Der er altså ingen madordning om mandagen i disse uger.

Mandag den 18. juni tager Rød, Blå og Orange Klasse på tur ud i det blå. Flere informationer om turen kan findes på bloggen og børnene har også fået brev med hjem om turen i denne uge. Bemærk, at Gul, Grøn og 7./8. klasse har fri denne dag!

Ud i det blå

38.jpg

Mandag den 18. juni tager Rød, Blå og Orange Klasse på tur ud i det blå. Årets tur går til Agerø, som er en lille ø ved Mors. Øen er ukendt for mange, men det er en meget smuk ø med et rigt fugleliv. Vi skal gå halvvejs rundt om øen. Vi starter ved fuglereservatet og går langs stranden og engen. Undervejs vil der være mulighed for at bade. Vi skal også se øens kirke.

Vi mødes på skolen klokken 8.30, hvor skolens bus samt en lejet bus kører os til Agerø. Vi er i Thorsted igen klokken 16.00.

SFOen holder derfor helt lukket denne dag.

Børnene skal medbringe en rygsæk, som de selv skal bære på hele turen. I den skal de have: En stor madpakke (ingen slik), drikkelse, evt. badetøj, håndklæde, regntøj og skiftetøj. Det er vigtigt, at børnene har nogle gode sko/gummistøvler på, da vi skal gå langt.

Vi ser frem til en hyggelig dag med forhåbentlig masser af solskin.

Bemærk, at børnene fra Gul, Grøn og 7./8. har fri denne dag!

Mange hilsen lærerne