Nyhedsbrev uge 17

14.jpg

Kort update:Askehuset: Rød gruppe: er begyndt at have massage med Gitte hver mandag - 1. gang i mandags Gul gruppe: laver "skoleting" med Rikke om tirsdagen. Onsdag havde Anna en blandet flok med på legepladsen. Rød+grøn gruppe: var torsdag til fødselsdag hos Anna-Frida, mens gul og blå gruppe: hjalp med at rydde op og gøre klar til fredag, hvor der er bedsteforældredag. SFO: Vi har været i skoven, hvor vi bl.a. lavede videre på vores huler og lavede en gynge. Vi så mange soldater, der var på øvelse og nogle delte deres mad med dem. Torsdag bagte vi muffins og legede med limpistoler. Skolen: Rød klasse: I forbindelse med vores Grønlands-tema, havde vi i fredags besøg af Bo (Antons far), som meget levende fortalte os om sit ophold på Grønland. Han viste billeder og havde taget en kajak med, som han selv har bygget. Kajakken, som er 5,4 m lang, har Bo foræret til skolen Blå klasse: arbejder stadig med kryb Orange klasse: er i gang med at skrive små firkantede løgnehistorier inspireret af Louis Jensen. Grøn klasse: Har det sidste stykke tid arbejdet med genren nyhedsartikel. Forløbet skal ende med, at vi får lavet en artikelvæg, hvor alle artiklerne vil blive udstillet. Alle er velkomne til at komme og se vores arbejde Derud over er vi begyndt at glæde os til vores lejrtur til Læsø i uge 21 7./8. klasse: var tirsdag  ved havet og samle skrald på strækningen mellem Klitmøller og Hanstholm for at tjene penge til deres lejrtur. Har desuden i denne uge arbejdet med historie. Fra den tidligste jægerstenalder og op til kristendommens indførelse. Hele skolen: Der er god gang i musiklokalet og små og store øver på livet løs for at blive klar til musikfestivalen på lørdag.

Fremtiden: 28. april: Til musikfestival på lørdag vil der være mulighed for at købe mad og drikke. Som noget helt nyt og genialt vil der kunne købes "Chili Con Carne - To Go" - så skal man ikke tænke på aftensmaden, når man kommer hjem. 7. maj: Husk sidste tilmelding til sommerferiepasning - mandag d. 7/5 til gg@thorstedfriskole.dk 11. maj: Husk, at der er caféaften den 11. maj. Tilmelding til aftenen kan ske allerede nu til skolen.

Nyhedsbrev uge 16

38.jpg

Kære alle Der er blevet efterspurgt lidt mere information om livet på skolen, og vi har derfor besluttet at udsende et lille nyhedsbrev hver uge. Dette nyhedsbrev vil komme på et tidspunkt mellem fredag kl 12 og søndag kl 12, og hvis du på hjemmesidens forside har tilmeldt dig nyhedsbrevet, vil du få nyhederne direkte i din mailbox.

Nyhedsbrevet vil indeholde kort nyt om ugen, der gik, og påmindelser om næste uges aktiviteter. Det er fortrinsvis lærerne, børnehaven og bestyrelsen, der informere, hvis de synes, der er noget nyt. Men hvis forældre, støttekredsmedlemmer eller andre har noget på hjertet, er de også velkomne! Har du noget, du gerne vil have med i nyhedsbrevet, kan du maile det til mig på mail@mettejohnsen.dk. Deadline er fredag kl 12

Nyhedsbrev uge 16

Kort update: Askehuset: Var torsdag på tur til Vorupør, hvor de både fik lov til at se redningsbåden og klippe i fisk. Fredag var der dukketeater i salen, her var andre børnehaver også inviteret. Rød klasse: Arbejder med emnet "Grønland" og vi har blandt andet hørt grønlandsk musik til morgensang Blå klasse: Arbejder med emnet kryb og kender nu forskel på skolependere og tusindben. Orange klasse: Arbejder med løgnehistorier. Vi har blandt andet snakket om, hvornår det er er tilladt at drille og narre hinanden lidt og så har udfordret hinanden i en løgnebattle, hvor det handler om at overgå hinanden med den bedste løgnehistorie. Hele skolen: Mandag aften var der skolemøde. Der var mange med, og det var en rigtig hyggelig aften. Først præsenterede vores nye formand, Benne, den nye bestyrelse, og kom lidt ind på, hvilke tanker han har gjort sig om bestyrelsesarbejdet. Derefter fortalte alle lærerne lidt om livet på skolen. Hver af lærerne tog udgangspunkt i en aktivitet (som feks: morgensang, fortælling, morgensport osv) og fortalte om, hvilken betydning netop denne aktivitet har for livet på skolen. Den sidste fælles aktivitet var 'speed-dating' i salen, hvor man hvert andet minut bliv stillet overfor en ny person og så lynhurtigt skulle præsentere sig for hinanden. Som afslutning på aftenen var der kaffe og snak i klasserne.

Næste uge: Søndag den 22/4 kl 10 er der havedag i Askehuset. Alle bedes medbringe værktøj og madkurv

Den 24/4 klokken 17.00 er der introaften for den nye børnehaveklasse, hvor man blandt andet vil høre lidt om den nye børnehaveklasse og møde Mona og Lars.

Den 28/4 er der musikfestival på skolen fra klokken 13.00-17.00. Rød, Blå og Orange Klasse, som har musik med Jørgen, øver i musiktimerne på numre, som de vil fremføre til festivalen. Desuden øver de større børn i forskellige bands, som også vil give nogle numre.

Musikfestival

52.jpg

 

Lørdag den 28. april klokken 13.00-17.00 afholdes årets musikfestival på skolen, hvor små som store børn vil give den gas på scenen.

Rød, blå og orange klasse er i fuld gang med at øve sammen med Jørgen i musiklokalet og i næste uge går de store børn for alvor i gang med at øve sammen med Heine.

Musikfestivalen vil primært forgå i salen, hvor der vil være mulighed for at sidde og  hygge sig med hinanden, mens man hører god musik.

Der vil denne dag være mulighed for at købe varme og kolde drikke samt lækkerier i "Event baren"på skolen. "Event baren" arrangeres af 7./8. klasse og deres forældre og overskuddet vil gå til 7./8. klasses lejrtur til Island.

Vi glæder os til at se jer og håber, at vi får en rigtig hyggelig dag sammen i musikkens tegn.

Kærlig hilsen lærerne

 

 

Skolemøde d. 16. april

IMG_8119.jpg

Kære forældre.

Først skal vi til forårsfest og så allerede på mandag d. 16. april kl. 19.00 skal vi til skolemøde! Vi skal selvfølgelig snakke om vores børn, men det er også på disse møder, at vi taler om "De stor Linier"! På mandag skal vi først mødes i det fælles, hvor vi skal snakke om morgenssang, morgensport, fortælling såmænd også speeddating og meget andet! Derefter går vi i klasserne, hvor vi skal høre lidt om det daglige liv på skolen både det faglige og det sociale, og i de store klasser bliver lejrskole nok også nævnt! HUSK selv at medbringe kaffe/te og evt. kage! Vi glæder os til at se jer først på lørdag og så igen på mandag!

Kærlig hilsen lærerne

Generalforsamling 2012

35.jpg

Torsdag den 29. marts 2012 blev der afholdt generalforsamling på skolen. De uheldige, der ikke kunne være til stede på dagen, kan her blive informeret om, hvad der skete.Herunder ses link til bestyrelsens og skolelederens beretning, den tilsynsførendes erklæring, oversigt over skolepenge samt et referat fra generalforsamlingen.

Bestyrelsens beretning Skolelederens beretning Tilsynserklæring Referat fra generalforsamlingen Skolepenge

Da Lasse går ud af skolen til sommer, var Annette desværre nødt til at stoppe som formand. Berit gik også ud af bestyrelsen efter mange års god indsats. Der var derfor brug for nye kræfter i bestyrelsen, og vi hilser de nye velkommen.

Bestyrelsen ser nu således ud: Den nye bestyrelse

Teater

Thumpnail.jpg

 

Det Piberseke Teaterselskab har fornøjelsen på Thorsted Friskole at opføre teaterstykket:

”Han Vog den Kulledede Greve” skrevet af Fru Adele Piber.

1. forestilling (generalprøve) den 13. april 2012 klokken 19:00. Entre: kr. 20 pr. voksen - medbragte børn er gratis.

2. forestilling den 14. april klokken 18:00, med efterfølgende (forårs)fest.

Med ærbødig hilsen

Hr. Ferdinand Piber

Direktør

 

Arbejdsaften

Madhold1.jpg

[pe2-gallery class="alignleft" ]Der blev flyttet gammelt jern.jpgDer blev flækket brænde 1.jpgDer blev flækket brænde.jpgDer bliev klippet hegn.jpgTræet blev skået op i passende stykker.jpg[/pe2-gallery]Den 13. marts var ca. 80 mennesker til arbejdesaften på skolen. Især udvendigt blev der klippet buske og træer ned, skåret træ op til båltræ og ryddet op og rengjort, så området blev renset for affald af forskellig slags. Efter den gode mad - frikadeller, pastasalat og masser af grønt - gik de fleste ind og fik begyndt at lave hyggepladser og ryddet biblioteket op.

Det blev en god aften, hvor der blev lavet meget, snakket meget og hygget meget.

Her er et par billeder fra aftenen.

Vores nye bus

bus-2.jpg

Så kan vi præsentere vores nye bus!

Som I sikkert alle har set, har den grå bus været væk et stykke tid, og den gamle røde bus er også væk. For ca. 14 dage siden dukkede en stor bus op med Thorsted Friskole i displayet, så derfor er det tid at fortælle om, hvad der er sket:

Som vi talte om på sidste generalforsamling, var det næste store projekt at finde en mere permanent løsning på  de busudfordringer, som de mange nye elever gav. Vi havde buskapacitet til 8 i den grå bus og til 16 i den røde bus, men der var behov for pladser til 26 børn, fordelt på en anden måde, end de to busser kunne. Samtidig stod vi overfor udgifter på op til kr. 50.000,- for at få busserne synet, som de skal hvert år.

Derfor blev der i efteråret nedsat en såkaldt busgruppe, hvor de der havde med penge og buskørsel at gøre satte sig sammen og forsøgte at finde en god løsning. Ruter blev tegnet ind, og der blev indhentet flere tilbud på forskellige busser fra lokale leverandører, alt sammen på leasingaftaler, efter anbefaling af vores revisor.

Der var enighed om, at den bus vi nu har fået er den rigtige. Med udgifter, som må antages at ligge tæt på driften af de to gamle busser, vil merudgiften være minimal. Samtidig fik vi afsat de gamle busser som udbetaling, hvilket må siges at være den bedste måde at få dem realiseret på.

Handelen er foregået med Hanstholm Turistfart, hvor vi har fået en usædvanlig god service.

I de seneste par uger har busserne kørt en rute mod vest, hvor de fleste kørselsberettigede børn uden mulighed for offentlig transport bor. Ruten er dog ikke helt fastlagt, og hvis der er kommentarer til ruterne, vil Anders snakke med jer og vil efterhånden fastlægge en mere permanent rute.

Nu håber vi, at bussen kan dække vort kørselsbehov og være til glæde også i dagligdagen, når børnene skal på besøg andre steder.

VH Bestyrelsen

BILLEDER FRA ODYSSEEN

911.jpg

Så er der lavet en masse billeder fra sidste uges skuespil. Der er i alt 150 billeder fra finpudsning, sminke, generalprøve, premiere og efterfølgende fest.(Vi har gjort, hvad vi kunne for at nå hele vejen rundt, men kan desværre ikke helt garantere, at alle er med)

Er man interesseret i at få fat i teaterbillederne, kan CDen med alle billederne købes hos Helle på kontoret fra torsdag morgen PRIS: 100 kr ...alle penge går til skolen

Mvh Mette og Jesper

[pe2-gallery class="alignleft" ] 11.jpg12.jpg13.jpg21.jpg37.jpg4.jpg[/pe2-gallery]

 

Odysseen

141.jpg

Kære alle elever og lærereTUSIND TAK for en fantastisk flot forestilling! Her i vores familie går vi allesammen stadig og snakker om stykket og synger alle sangene. Det har virkelig være en dejlig oplevelse! ....og jeg er nu ved at lave en masse billeder fra dagen. Her er lige et lille første udpluk: Med kærlig hilsen Mette[pe2-gallery class="alignleft" ] 1.jpg10.jpg17.jpg19.jpg22.jpg23.jpg24.jpg27.jpg30.jpg31.jpg35.jpg6.jpg8.jpg9.jpg[/pe2-gallery]

Odysseen

2039a.jpg

[pe2-gallery class="alignleft" ] 2039a.jpg2103a.jpg2308a.jpg2607a.jpg[/pe2-gallery] Odysseen på Thorsted Friskole Af Rikke C. Madsen Det er en smuk, kold og solrig mandag morgen i den sidste teateruge på Thorsted Friskole. Der er ved at blive stillet an til dagens morgensamling, og det summer som altid af frisk morgenstemning med glade børnestemmer, der er ved at være klar til morgensang. Det er ikke til at se eller mærke, at den forestående teaterforestilling Odysseen er lige om hjørnet. Alle er afslappede og klar til at synge som altid. Der bliver sneget nogle teatersange ind i repertoiret for lige at øve lidt, når nu alle er samlet, og det giver også de forældre, der er til stede en lille smagsprøve på, hvad de har i vente onsdag til den store forestilling. Efter morgensang strømmer alle børn ud til morgensport for at indtage kælkebakken inden arbejdet med teatret går i gang. Traditionen tro, har børn og lærere på Thorsted Friskole været i fuld sving med at arbejde med den forestående teaterforestilling i den sidste måneds tid. Der er blevet fortalt, sunget, danset, grinet og øvet replikker rundt omkring i de forskellige klasseværelser, og alle er spændte på de næste skridt, hvor det hele skal samles til forestillingen Odysseen i den nye flotte sal foran et publikum onsdag. Det hele er startet med, at der er blevet læst og fortalt Odysseen rundt i klasserne. Herefter har børn og lærere omfortolket historien og sat deres eget præg med sang, dans, tekster og kostymer. De store børn har arbejdet på kryds og tværs og de mindre børn har arbejdet sammen, og det hele sættes således sammen til én stor forestilling. Som mandag morgen vidner om, har der været en afslappet atmosfære på skolen gennem hele teatermåneden. Der har i år været rigtig god tid til at fordybe sig i den fantastiske historie og at øve sange og replikker, og man mærker helt klart et overskud fra alle sider. Der er ingen tvivl om, at samtlige 101 børn og deres lærere glæder sig utroligt meget til at skulle indtage den store scene onsdag foran et publikum. Det er første gang, at så mange børn på Thorsted Friskole er med i ét teaterstykke på én gang, og med den flotte, nye sal som kulisse bliver det spændende for alle at skulle optræde i en forestilling som Odysseen ud fra deres egen fortolkning og omskrivning. Ét er helt sikkert: At med sådan en begejstring og glæde bliver det helt sikkert et brag af en forestilling!

"Odysseen" - 1. februar kl. 19.00

Odysseen-1.jpg

Det nye år er nu godt i gang - alle har haft en tiltrængt juleferie, hvor de fleste vel har samlet familien og været sammen om de nære ting såsom den gode julemad!! Tempoet blev skruet ned, og det hele sluttet af med at, det nye år blev skudt ind med et kæmpe brag!Allerede nu ligger alt det et stykke bag os, og tempoet er oppe igen. Det kan vi i hvert fald nikke genkendende til på skolen, for vi startede skoleåret med at gå i gang med forberedelserne til det helt store teaterstykke, der skal fyres af d. 1/2. Tænk sig...... 101 børn skal stå på scenen  og spille vores egen omskrivning af "Odysseen". En del sange, musik, koreografi og replikker er allerede blevet skrevet og såmænd også så småt øvet, og alle er spændte. Det er første gang vi skal spille i vores nye sal, og det er første gang, at så mange børn på en gang er med i et stykke, men der er ingen tvivl: det bliver et brag af en forestilling, som I alle kan glæde jer til at se!

Er man forhindret i at komme til premieren om aftenen kan forestillingen ses til:

Generalprøve  d. 1. feb.- kl. 10.00

Premiere d. 1.feb. - kl. 19.00

OBS OBS Der er ikke plads til flere grupper til generalprøven kun enkelt personer!!

Badminton - Forårs sæsonen

bg_badmington.jpg

Så er der lagt badminton tider fast i forårs sæsonen. Tiderne er lagt ind på kalenderen her på siden og kan desuden ses på opslagstavlen på skolen.

Der er åbnet for badmintonbanerne

tirsdag fra klokken 18 - 22 og torsdag fra klokken 16 - 22.

Der er stadig enkelte ledige baner, der kan fås ved henvendelse til: Jørgen Fink på tlf.: 26 30 09 53.  - De ledige tider kan ses på kalenderen her på siden. Der vil løbende blive opdateret i kalenderen, så man kan se hvornår der er ledige tider.

Forårs sæsonen løber fra uge 2 til og med uge 19. Der kan være enkelte aflysninger, hvis salen skal i brug i skolesammenhænge - teater etc. Hold derfor øje med kalenderen her på hjemmesiden, eller på opslagstavlen på skolen, hvor evt. aflysninger vil blive anført.

Prisen for hele forårs sæsonen er fastsat til kr. 250,- pr. person. Beløbet indsættes på konto, der udleveres ved tilmelding.