Om undervisningen

De bærende elementer

OPLIVNING OG OPLYSNING

“Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær,” sagde Grundtvig. Oplivning og oplysning er centrale begreber i vores skole.

Oplivning betyder, at man er blevet så glad for livet, at man med stor glæde og energi kaster sig over de udfordringer, man bliver stillet over for. Man agerer ud fra den sikre overbevisning, at man er her i sin egen ret, at man er elsket og ønsket. At have denne tilgang til tilværelsen er desværre ikke en given sag. Derfor lægger vi stor vægt på at bibringe eleverne dette. Det gør vi ved det gode eksempel, ved at vise udveje og omveje, ved at udfordre lige præcis nok. Det gør vi også ved at understrege den menneskelige værdighed, ved at skelne mellem visdom og kløgt, mellem eksistens og materie, mellem at være og at kunne. Det er ind i denne ramme, at oplysningen kommer til sin ret.

Oplysning er at være nysgerrig og at prøve at forstå det uforståelige, at prøve at rumme verden. Det er – med flid og alvor – at kaste sig over naturens og menneskelivets mangfoldige fænomener, undersøge dem og prøve at fatte dem. Det er at gå i dybden med afsindigt små detaljer og stadig have den store sammenhæng med. Det er at forstå, at to toner kan være nøglen til en hel symfoni, og at en enkel formel som E = mc 2 (Einsteins formel for forholdet mellem energi og masse) kan ændre vor opfattelse af verdens beskaffenhed.

Oplysning og oplivning er to sider af samme sag og indbyrdes uadskillelige.

De gamle nordboer havde et sindbillede på mennesket. Et træ var udgangspunktet – ask for manden og lind for kvinden – og livet blev dem givet af tre brødre og aser. Odin gav ånde og ånd, Vile gav lemmers rørlighed, og Ve gav sanserne. Senere optræder tre søstre som dem, der lægger menneskers skæbne. De hedder Urd (det der var), Verdande (det der er), og Skuld (det der skal komme). Denne forståelse af mennesket – ikke som et dualistisk væsen – men som skabt og givet tredimensionalt er en ledetråd for måden, hvorpå vi indretter os og forstår hinanden. Vores undervisning retter sig derfor ligeværdigt mod de intellektuelle færdigheder, følelserne, kroppen og sanserne

Thorsted Friskole er en prøve- og karakterfri friskole

FORTÆLLING

Fortælling er en pædagogisk grundform på Thorsted Friskole.

Fortællingen ophæver pædagogikkens forbandelse, nemlig uligheden. I al undervisning er der et analyserbart, ulige forhold mellem lærer og elev. I den gode undervisning bliver dette forhold overskygget af emnet, og både lærer og elev bliver opdagelsesrejsende sammen med læreren som fører. I den dårlige undervisning bliver magtforholdet overordnet emnet, og vi får en ”noget for noget” situation, hvor lærer og elev står over for hinanden som købmand og kunde.

Både fortæller og tilhører bliver underlagt fortællingen og står derfor sammen på en erkendelsesmæssig åben plads, især når fortælleren føler sig berørt af fortællingen. Fortælling er en urform. Tænk bare på HC Andersens eventyr, Bibelens lignelser og Montaignes fabler. Når vi fortæller historier, arbejder vi med at forstå vores eksistens, fælles historie og fælles værdier. Hver morgen, ved morgensang, fortæller en lærer en historie. I dette daglige ritual opbygger vi sammen respekt og forståelse for det talte ord og for den, der vover sig selv ved at fortælle. Vi er sammen om tålmodigt at lytte med krop og sind.

MORGENSANG

Hver eneste dag året rundt begyndermed en halv times morgensang. Det er den sikreste tradition og nok også den ældste. Der bliver sunget 4–500 forskellige sange og salmer fra forskellige sangbøger i løbet af et skoleforløb. Vi har også vores egne Thorsted-sange. Den første bog i skolen er en sangbog, og mange børn kan mindst 200 sange udenad, når de forlader skolen.

At synge er at give ånden form. Hver synger med sin stemme og melder sig langsomt vågnende ind i denne dags fællesskab. Nogle bærer, og nogle bliver båret, og umærkeligt skifter man fra at blive båret til at bære.

Efter den første sang beder læreren fadervor. Det er nok en lige så gammel tradition som sangene. At bede fadervor er at give troen form. Heri anerkender vi en større kraft end os selv og indordner os i skaberværket. På den måde bekræfter vi vores verden og hinanden hver morgen – og så er vi klar til dagens dont.

Vi er ingen bekendelsesskole og er ikke tilknyttet nogle særlige kirkeretninger. Vi møder alle der kommer her, med stor nysgerrighed og ydmyghed. Alle trosretninger er velkomne.

Samlæsning, klassedannelse og “passere”

Samlæsning. Som regel samlæses flere årgange i klasser. Det kan for eksempel være en klasse der består af 4., 5. og 6.-klasses elever. Vi har mange års positive erfaringer med samlæsning og anvender altså ikke metoden af nød, men fordi det giver mening. I samlæsning får de yngste elever glæde af de ældste elevers kundskaber, samtidig med at de ældre elever udvikler ansvar for de yngre. Derudover tilgodeses stærke elevers behov, idet de kan danne par med ældre kammerater. Vi ser også, at leg og fantasi varer ved lidt længere for de ældste elevers vedkommende, idet de dagligt påvirkes af yngre kammerater.

I flere fag, for eksempel engelsk og matematik, anvender vi også  samlæsning på tværs af klasser. Det giver mulighed for at undervise på et passende fagligt niveau, og vi kan sammensætte holdene på baggrund af vores tætte kendskab til hvert enkelt barns niveau og behov. På den måde bliver holdene mere homogene, og det bliver lettere for eleverne at finde en ”makker” at arbejde sammen med.

Klassedannelse. På Thorsted Friskole er der fem-seks klasser med 5-20 elever i hver, alt efter hvor mange elever, der går på skolen. Hver klasse er tilknyttet et lokale og har en klasselærer. Klasseundervisningen indeholder primært dansk, men også geografi, historie, samfundsfag og flere andre fag bliver tilgodeset her. Hvert år dannes der nye klasser, så man får nye klassekammerater og en ny klasselærer. Det giver mulighed for at bryde med fastlåste roller hvert år. For eksempel vil barnet opleve at være lille i klassen det ene år og stor det næste. Vores erfaring er, at det er sundt ikke at have den samme rolle gennem et helt klasseforløb, og vi lægger et stort arbejde i at sammensætte gode klasser hvert år. Klassedannelsen gør, at børnene lærer hinanden godt at kende på tværs af klasser. Det udvikler tolerance og accept og skaber et stærkt og varmt fællesskab blandt store og små.

Passerordning. Hvert barn på Thorsted Friskole har en “passer”. Ordningen består i, at et stort barn knyttes sammen med et af de mindre børn ved skoleårets begyndelse. Nu er de to hinandens “passere” og har et særligt fællesskab som varer resten af året. Den store passer har for eksempel en vigtig rolle med at give omsorg for den lille på lejrturen til Tandrup Tipi. Og i hverdagen læser de to sammen som læsemakkere en gang om ugen.

Lejrture

Vi lægger stor vægt på at opleve verden i fællesskab.

Fælles lejrtur. Hvert år i august tager hele skolen på en fælles lejrskole. Denne tradition har mere end 30 år på bagen. I disse år tager vi til Tandrup Tipi. Lejrpladsen ligger kun få kilometer fra skolen, men for os er den en fortryllet planet med sit eget solsystem.

Vi pakker hele skolen ned: Musikinstrumenter, sangbøger, farveblyanter og maling, idrætsredskaber, bålgrej med mere - og drager afsted. Alt det, der strammer i hverdagen, opløses i samme øjeblik, vi når vores destination. Det er en fantastisk uge, hvor store og små finder sammen i det fællesskab, som præger resten af skoleåret. Vi er tæt på hinanden i døgnets 24 timer i fem dage, og her sker det, som måske vil tage måneder på skolen; at trygheden ved det at komme tæt på hinanden på godt og mindre godt indfinder sig. Vi vækker det fællesskab til live, der skal bære os resten af året.

For at gøre det tryggere for små og nye får de små en af de store som ”passer”. De to spiser sammen, og den store elev sørger for putning om aftenen og giver omsorg i stort og småt, våde strømper og hjemve. Nye venskaber opstår, og gamle fornys.

Lejrskoler. Hvert år i maj/juni tager de store klasser på lejrskole. 4.-6. klasse tager klassevis på tur i Danmark, mens den største klasse drager udenlands. På lejrskolerne oplever børnene forskellige kulturer og besøger forskellige steder i Danmark. Vi ved af erfaring, hvor vigtigt det er, at børnene oplever sociale relationer i nye sammenhænge, væk fra skolen og hjemmet. Eleverne skal opleve, at de har succes med venner, med at være hjemmefra, med nye oplevelser og udfordringer. Det giver selvtillid. Alle deltager i madlavning, oprydning og rengøring, og på den måde styrker vi ansvarlighed og samarbejde på vores ture.

Teater

Alle børn er med i en teaterforestilling hvert år. Nogle år spiller hele skolen en forestilling sammen, andre år spilles i yngste og ældste klasser. Forestillingerne produceres på alle niveauer lokalt fra kulisse til replik og musik. Stykkerne udvikles dramaturgisk af de medvirkende, og replikkerne spilles frem. På denne måde bliver processen organisk og forpligtende, og den enkelte forstår sin egen vigtighed i processen. Det er desuden en stor styrke, at man fra børnehaveklassen er blevet vænnet til at stå alene på en scene foran mange mennesker og højt og tydeligt give sig til kende.